Kvindelig bilist påkørte mand på motorcykel

NOTITS | TRAFIK | 2. MAJ • 19:01
NOTITS | TRAFIK | 2. MAJ • 19:01

En 55-årig kvinde fra Glostrup overså tilsyneladende lørdag klokken 16.13 sin ubetingede vigepligt, hvilket resulterede i, at hun påkørte en 47-årig mand fra Bornholm på motorcykel.

Ulykken skete i krydset Klemenskervej/Helligdomsvej mellem Gudhjem og Tejn, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi.

– Bilisten ramte motorcyklisten, som kom kørende af Helligdomsvej, siger han.

– Han væltede så af motorcyklen og blev sendt en tur på hospitalet til en undersøgelse. 

Det viste sig, at manden var alvorligt tilskadekommen, hvilket dækker over situationer, der kræver behandling eller eventuelt operation.

OBS: Dette er en redigeret udgave af den oprindelige version af artiklen, som omtalte, at han blot havde fået nogle knubs, men intet alvorligt.

 



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT