Den stigende popularitet betyder dog, at gruppen mangler voksne til at sikre børnene gode naturoplevelser og praktiske færdigheder. På landsplan står over 2.500 børn på venteliste hos Det Danske Spejderkorps netop på grund af mangel på ledere.
Spejderleder Torben Hagen Zimmermann understreger, at man ikke behøver at være friluftsekspert for at hjælpe til; det vigtigste er lysten til at være et forbillede og give børnene ansvar.
– Det kan være at finde på en sjov leg i skoven, at planlægge et forløb om pionering eller arrangere en sommertur med overnatning i telt og bålhygge. Men det er også at trøste, grine, inspirere og være et forbillede for spejderne, siger spejderlederen.
Interesserede kan besøge Hammershus Spejderne til Spejderdag søndag den 10. maj kl. 13.00, oplyses det.