Ekstra rengøring løb op i næsten tre millioner kroner – men der blev sparet endnu mere på ikke-afholdte personalemøder og rejser

Ekstra rengøring løb op i næsten tre millioner kroner – men der blev sparet endnu mere på ikke-afholdte personalemøder og rejser
Arkivfoto
Torsdag 11. marts 2021 • 13:01
Af:
Jakob Nørmark
Torsdag 11. marts 2021 • 13:01

CORONA

Da hverdagen, som vi kendte den ramlede sammen for et år siden, fik det konsekvenser i alle dele af samfundet – i den private sektor såvel som i den offentlige. Bornholms Regionskommune har lavet en økonomisk oversigt, der fortæller en del om, hvordan epidemien påvirkede kommunens aktiviteter i 2020.

I maj afsatte kommunalbestyrelsen en pulje på 18 millioner kroner til corona-udgifter, og kun godt en tredjedel af dette beløb er blevet brugt.

Kigger man isoleret på den kommunale service, har coronavirussens særlige betingelser i 2020 resulteret i en ekstraregning på 6,67 millioner kroner i kommunens afdelinger. Dette tal på bundlinjen dækker imidlertid over både coronarelaterede særudgifter og besparelser.

Flere rengøringstimer

De skærpede krav til hygiejne gjorde det nødvendigt at gøre ekstragrundigt rent, og det kan aflæses hos Ejendomme og Services budget, som rengøringspersonalet hører under. Alene på daginstitutionerne, som har holdt åbent under hele pandemien, har rengøringen kostet 1.772.000 kroner mere end planlagt. De offentlige toiletter, der efter politisk debat drypvist blev åbnet, da turistsæsonen nærmede sig, har kommunen brugt 425.000 kroner ekstra på at gøre oftere rent.

Indkøb af værnemidler har kostet kommunen næsten 2,8 millioner kroner mere end budgetteret, og i flere institutioner gjorde corona-restriktionerne det nødvendigt at indkalde mere personale, hvilket kan aflæses flere steder i oversigten.

Nedlukningen skabte en masse aflysninger og lukninger, og det kan aflæses på idrætsområdets indtægter (en kvart million kroner færre end ventet), ligesom det manglende Folkemødet betød et indtægtstab på godt 400.000 kroner. Udenlandske gæstesejlere udeblev i vidt omfang, hvorfor havnenes indtægter blev reduceret med 860.000 kroner – samme beløb som manglende indtægter fra salg af træ står anført med hos vej, park og anlæg.

Færre flyrejser og møder

Hvor er så besparelserne? Der er flere kilder. For eksempel var dagcentret Sønderbo lukket ned store dele af året, og det manglende behov for aktiviteter til ældre skabte en besparelse på 800.000 kroner. På fritidsområdet brugte kommunen næsten 600.000 kroner færre end ventet.

Den digitale mødeform kan tydeligt aflæses i coronaregnskabet i form af besparelser på rejser, møder. Kommunen har brugt godt 1,2 millioner kroner færre på flyrejser, mens kontoen til møder, personalemøder, personalepleje og repræsentation tegner sig for mindreudgifter på over 1,7 millioner.

30 millioner ekstra til ledige

Den største ekstraregning hos kommunen skyldes stigende ledighed som følge af coronakrisen. Administrationen har beregnet, at coronarelaterede udgifter til forsikrede ledige og beskæftigelsesområdet i det hele taget overstiger 30 millioner kroner, men et beskæftigelsestilskud fra staten dækker det hele.

Folketinget har bestræbt sig på at holde kommunerne skadesfri, og umiddelbart lader corona-regningen ikke til at resultere i kommunale besparelser på Bornholm, for statens kompensationer til serviceopgaver dækker indtil videre udgifterne – og mere til. I alt har Bornholms Regionskommune modtaget 23,3 millioner mere i kompensation, end kommunen har brugt, og denne forskel vil blive efterreguleret.

De ubrugte 11,3 millioner fra kommunens egen 18 millioner store corona-pulje vil blive overført til 2021-budgettet, skriver administrationen i notatet, som blev præsenteret for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget på deres møde onsdag.

 


Kommunale coronaudgifter og -besparelser i 2020

Børne- og skoleudvalgets samlede ekstraudgifter: - 1.121.000 kroner.

Dagtilbud: Ekstra personale, jf. krav om hygiejne, samt udbetalt kompensation til private aktører: - 699.000 kr.

Børn og Familie: Ekstra personale i Løvstikken mellem kl. 8 og 16: -171.000 kr.

Skole: Yderligere ressourcer op til sommerferien og til aflyste brobygningsforløb: - 251.000 kr.


Social- og sundhedsudvalgets samlede ekstraudgifter: -983.000 kr.

Udgifter til isolationsfaciliteter på ældreområdet: -36.000 kr.

Vikarer på botilbud som følge af hjemsendte medarbejdere: -221.000 kr.

Mindreforbrug på ledsagerordning (serviceloven §97): + 350.000 kr.

Løvstikken, voksenbetaling: -161.000 kr.

Nedlukning af dagtilbuddene Strøby/Skovlyst samt mindreforbrug på aktiviteter: + 600.000 kr.

Merudgifter til værnemidler: -2.778.000 kr.

Kommunikationscentret: + 7.000 kr.

Sønderbo: +800.000 kr.

Tværgående sundhedsteam: + 456.000 kr.

Job-, udviklings- og fritidsudvalgets samlede ekstraudgifter: -379.000 kr.

Kulturskolen, indkøb af it-udstyr til brug ved hjemmeundervisning, indtægtstab mm.: -74.000 kr.

Besparelser på kulturaktiviteter: + 53.000 kr.

Besparelser på fritidsområdet: + 594.000 kr.

Bibliotekernes merudgifter til iværksatte tiltag omkring eReolen og Filmstriben samt manglende indtægter: -251.000 kr.

Idrætsområdet; manglende indtægter fra aflyste arrangementer: -253.000 kr.

Dagpengeområdet - øgede sagsbehandlerudgifter: -448.000 kr.

 

Natur- og miljøudvalgets samlede ekstraudgifter: - 7.266.000 kr.

Færre indtægter fra gæstesejlere og øvrige passagerer i havnene: - 861.000 kr.

Manglende indtægter fra salg af træ fra skovene: - 860.000 kr.

Tilskud til at lave adfærdsregulerende forhold ved hotspots: + 205.000 kr.

Mistet omsætning i Vej og Park (modregnet reducerede udgifter): -1.041.000 kr.

Ejendomsservice; leje af vaske, toiletvogne og telte: -1.132.000 kr.

Ekstra rengøring i daginstitutioner: -1.772.000 kr.

Ekstra rengøring af offentlige toiletter: - 425.000 kr.

Ekstra rengøring på folkeskoler: - 351.000 kr.

Øvrig ekstra rengøring, (elever og vikarer): -379.000. kr.

Madvirksomheden Devika; færre indtægter fra dagcentre, kantiner og mødeforplejning: - 650.000 kr.

 

Økonomi-, erhvervs- og planudvalgets samlede ekstraudgifter: - 422.000 kr.

Manglende indtægter som følge af Folkemødets aflysning: - 422.000 kr.

Tværgående besparelser: + 3.766.000 kr.

Samlede mindre-/ merudgifter til værnemidler end beregnet: + 55.000 kr.

Besparelser på flyrejser (DAT): + 1.231.000 kr.

Besparelser på møder, personalemøder, personalepleje og repræsentation mv.: + 1.723.000 kr.

Befordringsgodtgørelse: + 757.000 kr.

Udgifter til at etablere adfærdsregulerende hotspots: - 272.000 kr.

I alt på tværs af alle områder: - 6.667.000 kr.

Derudover kommer der en række udgifter på 1,68 mio. kr. til særlige initiativer, som staten ydede direkte støtte til. Heriblandt var sommeraktiviteter for ældre i plejeboliger og voksne handicappede samt en million kroner til ting og metoder, der kunne fastholde social kontakt og forbedre livskvaliteten for plejehjemsbeboerne, der igennem flere måneder ikke kunne få besøg af pårørende på normal vis.



BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT