Ekkodalen og elværk: Kongeparrets program er klar
Kongeparret bliver budt på et varieret dagsprogram rundt i flere hjørner af Bornholm, når Kongeskibet Dannebrog anløber Bornholm d. 19. august.
Man er nu klar til at løfte sløret for, hvad Kongeparret skal se, når de besøger Bornholm mandag d. 19 august.
Det oplyser Bornholms Regionskommune i en pressemeddelelse, hvor man netop har udsendt dagsprogrammet. Og der er lagt an til en festlig og folkelig dag i lokalhistoriens tegn, når Bornholm byder de nye regenter velkommen på årets sommertogt.
Her vil Livgardens Musikkorps slå tonerne an til velkomst, når Kongeskibet Dannebrog anløber. Herefter følger en karettur rundt i Rønne. Første stop bliver et besøg på Rønne Theater, og borgmester Jacob Trøst (K) er med til at trille dagen godt i gang.
– Jeg tror, at hele Bornholm glæder sig meget til besøget, og jeg håber, at Kongeparret gennem dagens program får en god fornemmelse af al den herlighed og historie, Bornholm har at byde på. Og at de samtidig kan se, at vi også er et samfund i en spændende udvikling, som omfavner både kunst og kunsthåndværk af høj kvalitet, en livlig kultur og en spændende og væsentlig erhvervsudvikling, udtaler borgmesteren.
Et nyt program til en ny regent
Claus Munk, programansvarlig for BRK, har tidligere udtalt til Tidende, at man kunne forvente et anderledes program, der var skræddersyet Danmarks nye konge og dronning.
Hvor indslag som blandt andet naturen også var indtænkt til at afspejle Kong Frederiks interesser. Derfor byder programmet også på et besøg i den særegne bornholmske natur med en vandretur fra Ekkodalen til bålhytten ved Hareløkkerne. Ligesom det også vil byde på et indblik i det bornholmske erhvervsliv og den grønne omstilling med et besøg på Det Gamle Elværk i Rønne. Her bliver regentparret vist rundt i udstillingen om Energiø Bornholm og Baltic Energy Island, der i dag har til huse i de historiske lokaler. Besøg til vartegn som Østerlars Rundkirke indgår også, mens regentparret vil opleve lokal kultur i form af kunsthåndværk på Grønbechs Gård og madkultur ved Food Bornholm. Tidsplanen for besøgene offentliggøres en uge før 19. august. Se det fulde program herunder.
Kongeparrets Program på Bornholm
- Anløb ved Rønne Havn. Livgardens Musikkorps spiller og der vil være faneborg. D.M. Kongen og Dronningen modtages af borgmester Jacob Trøst og præsenteres for modtagelseskomiteen.
- Karetkørsel fra Rønne Havn til Rønne Teater eskorteret af hesteeskadronen
- Besøg på Rønne Teater, hvor regentparret modtages af viceborgmester Morten Riis. Regionskommunens officielle modtagelse, borgmesterens tale og overrækkelse af kommunens gave finder sted i teaterets have.- Bornholms Center for Kunsthåndværk, Grønbechs Gård med rundvisning af centerleder Lene Havtorn Larsen
- Vandretur i Ekkodalen til Hareløkkerne, modtagelse af Søren Friese
- Food Bornholm præsenterer fødevarer i Hareløkkerne og der vil være frokost med bornholmske fødevarer
- Besøg af Østerlars Rundkirke
- Besøg af det gamle elværk i Rønne og rundvisning på Baltic Energy Island-udstilling
- Dagen afsluttes med reception på Kongeskibet Dannebrog
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration