– Det er fint nok, de ringer, men det er spild af ressourcer, siger Per Zarzycki.
– Man må ikke afholde sig fra at ringe til os - overhovedet ikke. Men det er for at mindske risikoen for, at vi skal ud at kigge på en røgalarm, som ikke bliver vedligeholdt, tilføjer han.
Brandvæsnets opfordring
Et udkald til en røgalarm, der er gået i gang ved en fejl, sætter nemlig meget i gang. Beboeren, hvis bolig Per Zarzycki søndag rykkede ud til, er for eksempel ude at rejse.
– Vi prøvede at finde telefonnummeret rundt omkring for til sidst at få fat i hende. Så skulle vi have fat i noget familie, som muligvis kunne hjælpe os med at komme ind. Reelt set bliver der brugt lang tid på det. Det skal ikke forstås på den måde, at vi ikke vil hjælpe - men ligesom med ABA-anlæggene (de automatiske brandalarmeringsanlæg, red.) medfører det en udgift, når vi skal ud, siger indsatslderen og tilføjer: