Sidste år bevilgede kommunalbestyrelsen en million kroner i særtilskud til Folkemødet, der kan lægges oven i det faste tilskud på knap 1,7 millioner. Bornholmerlisten og Dansk Folkeparti var imod at sende flere penge til arrangørerne af folkefesten i juni.
– På et tidspunkt bliver man nødt til at slå en streg i sandet, og det er der, Bornholmerlisten er nået til nu. Jeg efterlyser måske lidt mere velvilje fra staten. Jeg synes ikke, at det skal være Bornholms Regionskommune, der skal bære det her. Det er fint nok, at vi skal betale mere til Folkemødet, men så skal vi også have mere indflydelse, end vi har i dag, forklarede Kirstine van Sabben (Bornholmerlisten).
– Det er Dansk Folkepartis holdning, at de skal tage hul på egenkapitalen. Vi synes ikke, at Folkemødet skal behandles anderledes end andre ansøgere. Da kommunalbestyrelsen valgte et udskille Folkemødet, var det, som jeg husker det, med et løfte om, at man ikke ville komme rendende, når kassen var tom, sagde René Danielsson, der fortalte, at han også undrede sig over, at Folkemødets lønudgifter steg i 2020, selv om Folkemødet blev aflyst.
Morten Riis fra Enhedslisten, der ligesom Kristendemokraterne stemte for at yde tilskud, opklarede undervejs på mødet, at lønudgifterne er steget, fordi en tidligere konsulent var blevet fastansat, og han bebrejdede derefter René Danielsson for, at Dansk Folkeparti ikke havde undersøgt dette før kommunalbestyrelsesmødet.
Danielsson svarede igen ved at gøre opmærksom på, at regnskaber og budget blev eftersendt, efter at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget havde behandlet ansøgningerne.