Dystre krigsminder og vinterstemning ved Dueodde

Mange danske kirker brugte i ældre tider sand fra Dueodde i deres timeglas.

På denne vandretur skal vi besøge Dueoddes store bunkersanlæg fra 2. Verdenskrig. Bagefter skal vi vandre en herlig kold tur på stranden med vinden i ryggen, ellers bliver turen isnende. Derfor må man dagen før turen tjekke vindretningen. Kommer vinden fra øst, begynder turen langs stranden fra parkeringspladsen ved campingpladsen for enden af Skrokkegårdsvej, der er sidevej til Fyrvej med den store parkeringsplads, sommerens restaurationer og iskiosk. Herfra begynder turen atlså, hvis vinden er i vestlig retning, og dermed har man vinden i ryggen. Turen er ens og på tre kiloemeter. Husk varmt tøj.

Kanonstillingerne ved Dueodde

Fra landevejen kører man mod havet ad Skokkegårdsvej, og kort efter findes to små sideveje overfor hinanden. Begge veje fører til store bunkersanlæg med kanonstillinger fra 2. Verdenskrig. De grå og dystre krigsminder blev opført af besættelsesmagten i 1940, og arbejdet blev udført af arbejdsløse bornholmere under tvang. Der skulle være underjordiske beboelsesrum til 1.000 tyske soldater, og begge kanonstillinger skulle have et 540 tons tungt kanontårn med en 16 meter lang kanon med en diameter på 38 centimeter og en rækkevidde på maximalt på 55 kilometer. Med tilsvarende anlæg i det besatte Polen kunne tyskerne have fuld kontrol over skibsfarten i Østersøens sydlige del, men de anlæg blev aldrig bygget færdige.

Kanoner kom aldrig

Allerede i 1941 ophørte arbejdet på Dueodde. Hitlers rådgivere mente, at truslen fra Sovjet var mindre end den fra Atlanterhavet, så man opførte Atlantvolden med bunkersanlæg og kanoner fra Nordkap i Norge til Spanien mod syd.

Kanonerne blev omdirigeret til Batteriet Hanstholm. De nåede aldrig længere end til Esbjerg Havn, hvor de lå på kajen til 1946, året efter krigen var slut. En af de lange kanoner er i dag udstillet på Krigsmuseet i København.

Et opskyllet træ på stranden. Foto: Søren P. Sillehoved

Vinterstemning på stranden ved Dueodde

Da vindretningen sikkert er fra vest, kører man tilbage til landevejen og ad Fyrvej til den store parkeringsplads. Derfra følger man den lange gangbro gennem klitterne ud til stranden. Den blev anlagt for at skåne klitterne for slid samt gøre adgangen til stranden lettere for dårligt gående og folk med barnevogne. Sandet er blændende hvidt samt meget fint. Det kaldes også ”knirkesand”, fordi det knirker, når man går på det. Mange danske kirker brugte i ældre tider sand fra Dueodde i deres timeglas.

Sandet er skabt af hvide kvartskorn fra havbunden. Her har det gennem tusindvis af år hvirvlet rundt, hvor bølgerne sleb det til fine runde sandkorn, der bagefter skyllede op på land som flyvesand. Sandflugten skabte op til 20 meter høje klitter, den ene klit bag den anden med en meget bred forstrand. Naturkræfter vil altid nedbryde stranden. Nogle gange er odden væk, og sandet har med vindens hjælp lagt sig andre steder på kysten.

For skibsfarten har Dueodde altid været farlig med mange strandinger af skibe. Allerede i 1888 blev der bygget et fyrtårn af granit ved landevejen. Da fyrretræerne med tiden skjulte lyset, blev det i 1962 udskiftet med et 47 meter højt fyrtårn ude i klitterne. Det regnes for at være Nordeuropas højeste fyrtårn. Der er offentligt adgang til platformen i tårnet om sommeren.

Dueodde blev fredet i 1936. En yderligere fredning i 1967 skulle sikre folks adgang til stranden og begrænse sommerhusene til bestemte områder og de måtte ikke kunne ses fra stranden.

Gangbroen gennem klitterne ved Dueodde. Foto: Søren P. Sillehoved

Vandretur på stranden

Der er ikke mange muslinger skyllet op på stranden. Måske er der små blåmuslinger. På grund af Østersøen lave saltindhold er der ikke den rigdom af muslinger, som ved den jyske vestkyst, ingen søstjerner og farlige brandmænd. Der findes aldrig rav på Bornholm. Øverst på klitterne vokser der hjelme og marehalm, og nede mellem dem er der sumpede lavninger med revling og liden ulvefod, der er ret sjælden i Danmark. Hele efteråret regnes Dueodde for et fint sted for fugletræk.

Om vinteren er der ingen trækfugle. Måske ses en sort skarv flyve langs kysten eller en lille flok syngende havlitter ude i vandet. På et stykke drivtømmer sidder en krage og skriger.

Pludselig ses på stranden og meget tæt en lille flok hvide og brune lærkestore fugle. Det er sibiriske snespurve på vinterferie. Den lille flok har aldrig set et levende menneske, derfor er de så tillidsfulde. Tavse lader fuglene som ingenting, man går nærmere og træder næsten på dem før de flyver og afslører et mirakel. Hvide vinger med en sort spids og deres søde trillende stemme, der lyder som forår. Oppe fra luften må Dueoddes klitter næsten ligne et stivnet hav med bølger uden bevægelse.

Fyret i klitterne på Dueodde. Foto: Søren P. Sillehoved

Snespurve har en helt hvid sommerdragt med sort ryg. En perfekt camouflage når man bor i en ødemark med sne og is. Fuglene var for mig dagens oplevelse, mens andre måske synes, det er kulden eller se en strand uden sommerens folkeliv.

Turen langs stranden forsætter til man ser en rød redningskrans og en skraldespand. Her ses ligeledes gangbroen, der fører gennem de lave klitter til campingpladsen og en parkeringsplads for enden af Skrokkegårdsvej. Herfra følger man skovvejen mod venstre, og efter en kilometer kommer man tilbage til udgangspunkt og kører vindblæst hjem.

Rigtig god tur.