– Vi er lidt trætte af de babygynger, så nu har vi sagt, at vi gerne må have fokus på, at de ikke behøver hoppe i gyngerne, hvis de ikke er babyer – og dem har vi ikke nogen af.
Hændelsen i Rønne Syd fandt i går vej til de landsdækkende medier, der er på jagt efter kuriøse 112-historier. Bornholms Politi bekræftede over for BT, at en pige for nylig sad fast i den nu afmonterede gynge.
– Der har tidligere været en episode med en 13-årig pige, der sad fast i den samme gynge. Gyngen er beregnet til børn på op til 6 år, så det burde være tydeligt, at der ikke er plads til hverken en dreng på 11 år eller en pige på 13 år, sagde vicepolitiinspektør Jan Egelund til BT.
Dagplejebørnene springer over gyngestativet og trasker i stedet over mod legetårnet. Da Bornholms Tidende fortæller dagplejerne, at drengen var 11 år, ryster de på hovedet. For når deres børn er i vintertøjet, kan det være besværligt at få selv dem ned i babygyngerne – og op igen.