Dorte Bugge var en af de første coronasmittede bornholmere: 'Jeg fik et chok, da testen var positiv'

CORONA

Dorte Bugge Jensen er ret sikker på, hun blev smittet med covid-19 i det portugisiske fly, hun i slutningen af februar 2020 fløj med for at besøge gode venner i Nuuk.

To dage efter ankomsten fik hun feber, ondt i lungerne og måtte gå i seng. To dage efter stod hun op. Hun var træt, men tog alligevel ud og stod på ski og gik ture i de 13 minusgrader.

Hun var ikke kommet til Grønland for at ligge i sengen. Måske havde hun bare haft en lille lungebetændelse.

Det var før pandemien eksploderede. Det var før nogen i Danmark, heller ikke sundhedsmyndighederne, rigtig vidste hvor alvorlig en trussel covid-19 var.

Dorte Bugge så tv-nyheden om den danske TV2-journalist, der var sendt i hjemmeisolation efter at være smittet med corona på skiferien i Italien. Han var den første coronasmittede dansker, der fik massiv omtale i medierne, og han fortalte, at han ikke var særligt syg. Dorte tænkte ikke over, at hun også kunne være smittet med covid.

Testet positiv i april

Tilbage i Danmark var det blevet april. Dorte havde længe døjet med bihulebetændelse. For at få en tid og kunne gå til læge, skulle hun testes for corona, så det blev hun. Testen var positiv.

– Jeg får et chok. Jeg har ikke koblet dét, jeg fejlede i februar, med corona, og nu er vi jo i april, så jeg bliver temmelig rystet, husker Dorte Bugge Jensen.

Da hun får testsvaret, er hendes ældste søn og hans kæreste lige kommet på besøg fra København. Dorte stod og lavede lækker mad til alle:

– Så faldt stemningen lige lidt.

Hendes søn og hans kæreste blev testet, hendes yngste, hjemmeboende søn og hans kammerater blev testet. Ingen var smittet.

Dorthe Bugge Jensen i samtale med journalist Lisbet Holst. Foto: Berit Hvassum

Ville ikke risikere at smitte andre

Fordi Dorte var smittet med covid-19 kunne hun – grotesk nok – ikke komme til læge og få tjekket sine bankende bihuler. Hun ringede og spurgte lægehuset om, hvornår hun kunne gå ud fra, at hun var rask og kunne vende tilbage til sit hverdagsliv?

Hun fik standardsvaret: Ingen tør hoste, ingen feber i 48 timer.

Men hun havde hverken haft feber eller tør hoste på noget tidspunkt i april. Viden om at coronavirus kunne give atypiske forløb var dog begyndt at poppe op, for eksempel at man kan være smittet med covid-19 uden at have symptomer, men at man alligevel kan smitte andre.

– Jeg tænker, at jeg kan ikke tage ansvar for at risikere at smitte andre. Vi skal huske, at det er i slutningen af april, og vi ved egentlig ikke meget om det her. Så jeg isolerer mig fra min familie. Det gør jeg faktisk i 49 dage. Var det dumt eller klogt? Jeg turde i hvert fald ikke tage nogle chancer, fortæller Dorte Bugge Jensen.

Først negativ test i juli

Hun får over telefonen fat i sin halslæge og får medicin for bihulebetændelsen. Lægen booker tid til nye coronatests. Først den 6. juli tester hun negativ.

– Vi snakker altså om 49 dage, hvor jeg tester positiv. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke stolede på de råd, jeg fik, men jeg tænkte: "Hvor meget ved vi om den sygdom, reelt ved vi ikke særligt meget." Jeg turde ikke gøre andet end at isolere mig og så vente på, at der var en test, der ikke viste positiv.

Ondt i lungerne

Dorte Bugge holder sig hjemme i hjemmet i Aakirkeby. Hun er hamrende træt og magter lige akkurat at passe sit arbejde som biolog ved Naturstyrelsen Bornholm og ikke andet. Hun har en underlig sitren under huden i hele kroppen. Hun sover og arbejder i det samme rum. Heldigvis er det forår, så hun kan være ude i haven og i udestuen.

Hun laver mad og spiser forskudt for resten af familien. Der er kun et badeværelse i huset, og det bliver flittigt sprittet af.

15. maj får hun det pludselig værre. Hun får vildt ondt i lungerne, det brænder. Hun bliver bange og bliver i ambulance kørt til akutmodtagelsen på hospitalet.

Lægerne kan ikke komme med en forklaring. Blodtryk, iltoptag, alt er fint. Røntgenbillederne af lungerne viser ikke noget.

– Det var den eneste gang, det brændte i lungerne. Det var meget mærkeligt. Det mærkelige er, at der ikke er noget mønster. Så skal man tro på de der gennemsnitsbetragtninger? Nej, det skal man ikke, mener Dorte Bugge Jensen.

Dorthe Bugge Jensen er 52 år og har altid været god form. Hun ror kajak og er i det hele taget fysisk aktiv. Hun har ikke været særlig meget syg i sit liv. Alligevel har det taget hende lang tid at komme tilbage til sin gamle form. Foto: Berit Hvassum

For lidt fokus

Der har været for lidt fokus på den gruppe af covid-smittede, som hun selv tilhører, mener Dorte Bugge: De der har haft et kortere eller længere sygdomsforløb i isolation derhjemme, men som stadig i større eller mindre grad slås med eftervirkninger.

– Jeg var nummer 59 eller 60 på Bornholm, der var smittet. Det har været så underligt, at alle har snakket om corona, men ingen interesserede sig for dem, der havde det – med mindre de var indlagt eller døde. Statistikkerne hed: Indlagte, døde, raskmeldte. Når man havde corona, var der ikke nogle læger, der havde lyst til at høre om det i situationen. Jeg tænkte: "Har I ikke lyst til at få nogle erfaringer? Er der ingen, der gider høre om, hvordan man har det, når man er smittet, men ikke er indlagt eller ligger i respirator ?" Det var så mærkeligt.

Først langt senere har Dorte Bugge kunne fortælle om forløbet til sin læge.

Efterveer

Den voldsomme træthed fortog sig først efter fire-fem måneder. Dorte har stadig konstant susen for det ene øre. Ind i mellem får hun ondt i og kan mærke den ene lunge.

Hun er 52 år og har altid været god form. Hun ror kajak og er i det hele taget fysisk aktiv. Hun har ikke været særlig meget syg i sit liv. Alligevel har det taget hende lang tid at komme tilbage til sin gamle form.

– Min pointe er, at har man været smittet med covid-19 kan man få et meget langvarigt sygdomsforløb, også selv om man ikke har været indlagt. Det bliver sådan lidt usynligt, at man er træt i rigtig, rigtig lang tid.

Man tænker: Nej, nu går det godt! Og så laver man noget og så går man bare helt ned. Det er stadig usynligt, for du fejler jo ikke noget, du er træt og udmattet og træt, men træt som helt ind i cellerne træt, altså der er ikke noget at gøre. Det er ikke noget med at tage sig sammen, du kan bare ikke noget. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Når jeg har så svært ved at komme op på hesten igen, kan jeg godt forstå, at det kan være virkeligt svært, hvis man har været hårdt ramt, siger Dorte Bugge Jensen.

– Jeg ved godt, der er segmenter, der råber op om, at det bare er en influenza, så pyt med det. Jeg har fået respekt for det. Og jeg er ellers sund og rask og fit og har ikke en gang været hårdt ramt.