DMI: Vindstød topper ved 20-tiden

DMI: Vindstød topper ved 20-tiden
Arkivfoto: Jacob Jepsen
NOTITS | 15. JAN 2023 • 08:50
NOTITS
15. JAN 2023 • 08:50

I et varsel udsendt søndag morgen klokken 6.15 oplyser DMI blandt andet, at lavtrykket over den nordlige del af Nordsøen bevæger sig mod øst og ventes at ligge syd for Oslo i aften. Syd for lavtrykket tiltager vinden, og sidst på formiddagen når det kraftigste vindfelt Vestkysten, hvorefter det fortsætter mod øst og når Bornholm i aften. 

Derfor advarer DMI om stormende kuling med vindstød af stormstyrke i store dele af landet gældende fra klokken 9 i Jylland og på Fyn, og fra klokken 14 på Sjælland og Bornholm.

Ser man på, hvordan vinden udvikler sig på Bornholm time for time hen over søndagen, fremgår det, at middelvinden ikke virker alarmerende, eftersom DMI ikke opgør den til at runde 11 m/s, men vindstøddene bliver til gengæld bliver stadigt værre og ventes at kulminere klokken 20 og 21 med 26 m/s, hvorefter de aftager og klokken 22 skulle være på 25 m/s og klokken 23 på 24 m/s.