Det er let at ryste på hovedet af den bornholmske kommunalpolitik. Fire år med ustabile flertal, personfnidder og omgørelse af planer har ikke givet mange tydelige resultater. Men når mere end hver femte bornholmske borger i en ny måling erklærer sig utilfreds med politikernes arbejdsindsats, så rammer kritikken skævt. Ikke fordi alt er godt – men fordi de fleste medlemmer af kommunalbestyrelsen faktisk arbejder stenhårdt for Bornholm, og det de tror på er godt for vores samfund.
At være lokalpolitiker her er ikke en karrierevej. Det er et kald. Der er ingen spindoktorer, ingen sekretærer og sjældent nogen applaus. Møderne strækker sig langt ud på aftenen, dokumentbunkerne er tunge, og telefonen ringer, når borgerne har brug for hjælp. I modsætning til de store byråd, hvor politik kan blive en levevej, drives vores politikere af et oprigtigt ønske om at gøre øen bedre – set fra netop deres politiske kompas.
Ja, flere beslutninger er endt i gentagne forhandlinger og ændrede aftaler. Men det skyldes ikke dovenskab. Det skyldes den opsplittede kommunalbestyrelse, som vi vælgere selv skabte ved sidste valg. Efter “straffeaktionen” mod både Socialdemokratiet og Venstre blev resultatet en rundkørsel af mulige flertal uden retning. Hver sag blev et nyt kompromis. Det er svært at skabe stabil politik på et fundament bygget af proteststemmer.
Utilfredsheden er derfor forståelig, men uretfærdig. For det vores demokrati fungerer kun, hvis vi giver politikerne et klart mandat at arbejde ud fra. Uklare flertal giver uklare resultater – ikke manglende indsats.