Direktør giver råd til arbejdet med unge i mistrivsel: 'Det er vigtigt at arbejde med relationerne'

I 23 byer kan unge, der føler sig ensomme, komme hos Ventilen, som er en frivillig ungdomsorganisation, der hjælper unge ud af ensomhed.

Men på Bornholm er der endnu ikke en lokalafdeling af Ventilen.

Rillo Snerup Rud, der er direktør i Ventilen, besøger dette års folkemøde for at debattere børn og unges muligheder for at få hjælp og støtte, når de er ensomme og mistrives.

Hun fortæller, at grunden til, at der ikke er et Ventil-tilbud på Bornholm primært skyldes, at grundlaget for at rekruttere frivillige er for småt.

– Vi er ikke på Bornholm, fordi vores tilbud skal drives af frivillige, der er socialt ressourcestærke unge typisk i starten af 20’erne, for at vi kan etablere et tilbud, der kan drives i mange år. De gange vi har kigget på Bornholm, har vi vurderet, at vi simpelthen ikke er sikre på, at vi kan drive det, siger hun.

Rust fagpersonerne omkring de unge

Hun fortæller også, at det kan være svært at lave tilbud som Ventilens på Bornholm, fordi en grundsten i deres tilbud er muligheden for at være anonym, når man kommer.

– Der er en udfordring med anonymiteten her. Det er et relativt lille samfund, hvor mange kender hinanden i en generation, så vi kan være i tvivl om, om man som ung ville komme i et tilbud som vores, fordi det er så tabubelagt og er så skamfuldt at sige, at man er ensom, forklarer Rillo Snerup Rud.

Men selvom der ikke er mulighed for at drive et Ventilen-tilbud, kan man som kommune selv gøre meget mere for unge, der er ensomme og mistrives. Det starter ifølge Rillo Snerup Rud hos fagpersonerne omkring de unge.

– Som en start kan man ruste de fagfolk og frivillige, der er i de aktiviteter, der er her på Bornholm. Ungdomsuddannelserne kan også investere i at køre nogle netværk og tænke over, hvad de kan gøre for at mindske ensomheden, siger Rillo Snerup Rud.

For lidt fokus på ensomhed

Ifølge hende er der generelt for lidt fokus på ensomhed blandt børn og unge i det offentlige system. Men man kan komme langt, hvis man er opmærksom på at skabe gode fællesskaber og grundlag for gode relationer, fortæller hun.

– Der skal være nogle aktiviteter med nogle gode fællesskaber omkring, og så skal de være tilgængelige. Både transportmæssigt og økonomisk. Og så skal man gøre enormt meget ud af at invitere. Og her vil jeg sige, at det skulle være en af fordelene ved at være et lille samfund. Man ved måske i højere grad, hvem der ikke går til noget, og hvem, der har brug for, at man ringer til dem og siger: hey det er da dig, vi mangler på fodboldholdet. Man skal invitere og gøre invitationen meget mere personlig og vise de unge, at man rigtig gerne vil dem, siger hun.

Ensomhed kommer ofte med store skift

Ensomhed opstår ifølge Rillo Snerup Rud ikke hos en bestemt type af unge.

Derfor er det svært at sige, hvilke børn og unge man skal være særligt opmærksom på.

– Hvis man kigger på de store undersøgelser af, hvilke unge, der føler sig ensomme, så er der ikke forskel på by og land, der er ikke forskel på forældrenes uddannelsesniveau eller indkomst. Medmindre vi ser på de rigtig tunge socialt udsatte. Der er flere, der føler sig ensomme. Men ensomhed er ikke et problem, der kun bor hos dem. Ensomhed bor også hos en universitetsstuderende med rødder i Gentofte, siger hun.

Men Rillo Snerup Rud kan dog godt nævne en fællesnævner, når det handler om ensomhed.

– Den kommer nemlig ofte hos børn og unge, når de går igennem større skift i livet. Og det er også her, der er risiko for, at ensomheden bliver langvarig, fortæller hun.

– Vi ved, at risikoen for at opleve ensomhed, som kan bide sig fast, blive langvarig og alvorlig, er større, når der er skift i livet. Så hvis man skal selektere, så er det børn og unge, der har været igennem, står foran eller er midt i et skift, man skal tage fat i. Også hvis man skal forebygge, at det sætter sig fast, siger hun.

Giv dem et alternativ

For nogle unge bliver vejen ud af ensomhed at finde sammen i fællesskaber, der ikke altid er så heldige.

– Det kan være fællesskaber om misbrug eller kriminalitet, som er sværere at bryde med, hvis de er de eneste relationer, man har, forklarer Rillo Snerup Rud.

– Det handler om at tilbyde nogle fællesskaber, der er lige så gode, men som handler om noget sundt. Hvis der er en fodboldklub, der er lige så fed at være i som banden, så er der færre, der søger banden. Men hvis der ikke er en fodboldklub eller andet, som er fedt at være i, så går man ind i banden, selvom man godt ved, det ikke er godt, det man laver der. Men fordi behovet for sociale relationer er så stærkt, gør man det alligevel, fordi det er der, man har sine relationer, forklarer hun.

Derfor skal man som fagprofessionelle forsøge at skabe gode alternative fællesskaber til det, som de unge er landet i, understreger Rillo Snerup Rud.

– Der skal man være bevidst om, når man vil have nogen ud af det, så beder man dem faktisk også om at forlade nogle relationer, der er helt vildt vigtige for dem. Så er det jo ikke nok at tilbyde dem en aktivitet. Man skal tilbyde et fællesskab og nogle kammerater og nogle gode relationer også, siger hun.