I forbindelse med det åbne hus kan gæster og samarbejdspartnere få indblik i produktionen og tage en rundtur i køkkenet. Der vil også være en historisk udstilling med billeder og dokumenter, der viser Devikas udvikling siden 2000.
– Vi er utroligt stolte over at kunne fejre 25 år med at levere kvalitetsmad til vores kunder på Bornholm. Dette arrangement er en fantastisk mulighed for at dele vores historie og fejre vores succes sammen med alle bornholmere, siger Devikas leder, Nina Kragskov, i en pressemeddelelse.
Alle er velkomne til åbent hus fredag den 14. februar fra klokken 14.