Derfor kunne denne generator lække 10.000 liter olie på Christiansø

I løbet af en arbejdsuge er medarbejdere på Christiansø dagligt inde i generatorrummet, men ikke i weekenden. Derfor gik det så galt, da der gik hul på et rør, og 10.000 liter olie slap ud og forurenede naturen. Umiddelbart giver det dog ikke anledning til at ændre procedurer og arbejdsgange, siger administrator Søren Thiim Andersen.

De fleste kender Murphys Lov og ligger formentlig også igennem hele livet i mere eller mindre intens kamp med dens virkninger:

Hvis noget kan gå galt, så vil det gå galt.

Forleden fortalte Tidende om, hvordan et læk af dieselolie blev opdaget mandag den 27. december på Christiansø. Et rør på en dieselgenerator, som producerer elektricitet og varme til øboerne, var sprunget læk, og cirka 10.000 liter olie havde nået at løbe ud dels i lokalet, dels i naturen.

Derfor har administrationens medarbejdere under instruktion af tilrejsende eksperter for enden af det skrånende terræn, som olien er løbet ud på, etableret en slags opsamlingspyt, hvorfra væsken, bestående og olie og forurenet vand, efterhånden som den siver ned ad klipperne, kan blive pumpet op i nogle beholdere, som bliver sejlet til Bornholm, hvor væsken kan blive forskriftsmæssigt håndteret.

Men hvordan kunne det så galt? 10.000 liter olie er immervæk en sjat.

Det kunne det, fordi det – og her ville Murphy tilføje et "naturligvis" – gik galt på det snart sagt værst tænkelige tidsrum. Generatoren står således i et rum, hvor der dagligt kommer medarbejdere, som straks ville have opdaget problemet, hvis de var kommet ind i rummet, mens olien lækkede. Men medarbejderne kommer der kun i løbet af arbejdsugen mandag-fredag, så hvis en læk starter ud på fredag eftermiddag, vil den først blive opdaget mandag morgen. Og i det aktuelle tilfælde var det ydermere jul, så medarbejderne gik hjem torsdag den 23. december og mødte først ind mandag den 27. december.

Men så stod det også øjeblikkeligt klart, at den var rivende gal.

– Der er to rør med dieselolie, der går henholdsvis ind og ud af en dieselgenerator, forklarer administrator Søren Thiim Andersen.

– Det ene er et indløbsrør, som føder maskinen med dieselolie, og knækker sådan et rør, så går maskinen i stå, og alarmer vil oplyse, at den er ude af drift. Det vil man også med det samme opdage, for lyset på øen ville gå ud. Men en anden maskine vil starte for at sikre det, vi kalder redundansen – altså, at der er en konstant produktion af strøm.

– Der er et konstant flow af olie ind i maskinen, som selv tager den olie, den skal bruge, afhængigt af, hvor stort elforbruget er, og den olie, der ikke bliver brændt af, løber så ud igen via det andet rør, returrøret. Og skulle det rør blive brudt, sker der sådan set ikke noget i forhold til produktionen, for maskinen får stadig den olie, den skal bruge.

Historien kort

Det var denne generator på Christiansø, der hen over julen lækkede 10.000 liter dieselolie. Det skete fra returrøret ved pilen, hvor der sad et kobberrør, som der var gået hul på. Nu er både indløbsrøret til venstre og returrøret, som det fremgår, erstattet af gummislanger. Foto: Søfæstning Christiansø

Den 27. december 2021 konstaterede Christiansø Administration en forurening efter spild af dieselolie i generatorrummet i Driftsvagten på Christiansø. Senere viste der sig også at være dieselolie i terrænet nordvest for Driftsvagten. Dieselolien stammer fra et defekt olierør på en generator, som producerer energi til Christiansø. Samlet set vurderes oliespildet at udgøre cirka 10 m3.

Der blev igangsat et miljøberedskab på øen med henblik på opsamling og begrænsning forureningens spredning. Blandt andre Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og beredskabet på Bornholm og eksterne eksperter har bistået med arbejdet.

En række alarmer

Men olien ville eksempelvis pumpe ud på gulvet?

– Ja, og det er der ingen alarm, der fortæller, siger Søren Thiim Andersen.

– Normalt bliver olien fra udløbsrøret – eller returrøret – ført tilbage til olietankene. Man kan sige, at der er en cirkulation af olie til og fra olietankene, hvor maskinen hele tiden tager det, den skal bruge. På den måde sikrer man et konstant flow af olie ind i maskinen, men i den her situation er olien altså ikke sendt retur til olietankene, men er sivet ud på gulvet fra returrøret og videre ud i naturen.

På Christiansø har man tre tanke stående med maksimalt 30.000 liter olie i hver, så det er knap 100.000 liter tilsammen, hvilket vil sige, at det er mere end 10 procent af den maksimale mængde, der er sluppet ud i naturen.

– Min vurdering er, at røret har stået og lækket over et par dage, siger administratoren.

Går I for eksempel ikke ind og tjekker forbruget og opdager på den måde, at der har været et stort svind?

– Jo, man skulle blot have åbnet døren ind til generatorrummet, så havde man set det på gulvet.

Men der er I ikke inde hver dag?

– Nej, ikke nødvendigvis. Vi har et set up med en række alarmer, som mest går på at registrere, om maskinen kører. Der er ikke nogen alarm på returrøret.

Så fordi I ikke var derinde et par dage, kunne olien uhindret løbe ud?

– Ja. Vi registrerede det så snart, vi åbnede døren, for der var olie over det hele, og dieselolie udskiller også en meget kraftig lugt, så vi var ikke i tvivl. Vi kunne også se, at olien stod og pumpede ud i lokalet.

Har røret ikke været monteret korrekt, eller var det tale om tæring?

– Faktisk er den maskine, vi taler om, vores allernyeste dieselgenerator. Den er ikke mere end cirka et år gammel, men kobberrøret er simpelthen gået i stykker. Det er sket midt på røret, og det er ikke i en samling eller en svejsning, men i en bøjning, hvor det er gået i stykker.

Kan det blive et forsikringsspørgsmål i forhold til det firma, der har leveret maskinen?

– Nej, lige så snart vi er overgået til almindelig drift, overgår risiko og ansvar også til os. Men vi vil gøre leverandøren opmærksom på, at vi har haft den her hændelse.

Administrator Søren Thiim Andersen ærgrer sig over uheldet med oliespildet. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Klokken 7 morgen

Generatorrummet ligger i det, der hedder Driftsvagten, og der står i alt tre generatorer, hvor de to af ældre dato er klar til at tage over, hvis det skulle blive nødvendigt.

– Og sådan en fejl, som den vi har oplevet, ville vi snarere have forventet med en af vore gamle generatorer, siger administratoren.

– Men vi har altid kun én i funktion, og de andre er der for at sikre redundans, altså forsyningssikkerhed. Vi skal jo sørge for, at der altid er strøm i kontakterne herude, og fejler den ene motor et eller andet, starter vi en anden op og udfører service på den første, og på den måde sikrer vi et konstant flow mellem de tre motorer, og at porteføljen hele tiden er konstant.

Er der nogen, der skal drages til ansvar for, at det her er sket?

– Nej, det vil der som udgangspunkt ikke være. Vi gør leverandøren opmærksom på episoden, men ellers hører det under den kategori, som vi kalder for uheld, siger Søren Thiim Andersen.

– Og det er virkelig uheldigt. Det er som nævnt sådan, at når det er weekend og så videre, har vi ikke nogen overvågning af rummet, så her var det også første mand på arbejde, da vi vendte tilbage efter julen, som klokken nul-syv-nul-nul trådte ind i rummet, og med det samme observerede, at der var noget galt. Og så satte vi beredskabet i gang.

Men i løbet af mandag til fredag er I normalt inde rummet?

– Ja, da har vi folk i Driftsvagten, og så er det almindelig rutine, at vi er inde at lave nogle forskellige målinger, blandt andet på forbrug på motorerne, hvilke effekter, de leverer, og andre observationer af den karakter.

Og på den baggrund kan du sige, at I har været derinde om torsdagen inden jul?

– Ja, lige præcis. Så det må være sket i tidsrummet fra torsdag eftermiddag og til mandag morgen. Men med den mængde, der er tale om, vil jeg antage, at røret har stået og lækket i et par døgn.

Det er simpelthen sket på det værst tænkelige tidspunkt?

– Ja, det er jo i hvert fald sket, efter at sidste mand er gået hjem fredag inden jul.

Ingen ændringer

Giver det her anledning til nogle ændringer i forhold til, at I eksempelvis siger, at der ikke skal være dage, hvor I ikke er inde at tjekke generatoren?

Det her hører hjemme i uheldskategorien, men vi vil se på, om der eksisterer alarmer, som vil kunne reagere på denne her type uheld

Søren Thiim Andersen, administrator

– Som udgangspunkt kommer vi ikke til at lave noget om på de arbejdsopgaver og rutiner, som vi har i forhold til vores maskiner. Det her hører hjemme i uheldskategorien, men vi vil se på, om der eksisterer alarmer, som vil kunne reagere på denne her type uheld. Det er faktisk allerede blevet vurderet af de konsulenter, vi har haft på besøg, at vi har det samme setup, som man har rigtig mange andre steder, så der er ikke noget markant anderledes hos os.

– I øvrigt står der under selve maskinen en slags drypbakke, som sikrer, at der bliver slået alarm, hvis der skulle kommet et læk af væsker fra maskinen. Selv om der faktisk var væske i bakken, slog den ikke ud, men vi har tjekket alarmen, og den fungerer, så jeg formoder, at der ikke har været væske nok i drypbakken. Og den bakke samler heller ikke specifikt noget op fra returrøret.

Måske I skulle sige, at I ville bruge mandskabstimer på at tjekke i løbet af weekender, med mindre man vurderer, at der – for nu at bruge et udtryk fra klimaforskningen – er tale om en 100-årshændelse?

– Ja, det virker meget usandsynligt, at sådan en hændelse skulle indtræffe igen, og på den baggrund kommer vi ikke til at ændre vores setup herude. Det er da også første gang, vi har oplevet den her type fejl. Men det er selvfølgelig forbandet, når man har sådan et uheld med stå stor skade til følge, siger Søren Thiim Andersen.