– Vi valgte at frigive flere billetter, da vi havde overblikket over vores telte, overblikket over restriktionerne og de muligheder, vi havde for at placere folk med den rette afstand. En udfordring for os har været, at man skal sidde med en stols afstand mellem publikum, hvis de ikke kender hinanden. Og vi kan ikke rigtigt på forhånd vurdere, om publikum kender hinanden eller ej, så derfor har vi været forsigtige. Men nu har vi godt turde frigive nogle flere billetter, og det har så betydet, at der stadig er ledige billetter til mange scener.
Lukker billetsalget ned på et tidspunkt?
– Nej, det gør det ikke umiddelbart, men man skal have booket sin billet, inden man går hen og får den byttet til et armbånd. Det skal man gøre på folkemødet.dk inden. Man kan ikke komme hen på billetkontoret og købe billet. Her skal man fremvise sin billet og et coronapas, og så får man udleveret et armbånd, ligesom man gør på andre festivaller.
– Jeg kan se, at det her de sidste dage er gået rigtig hurtigt med billetsalget, så jeg vil opfordre til, at man går ind og ser, hvad man har lyst til at deltage i og får booket billetter.
Hvad kommer de næste dage frem mod Folkemødet til at gå med?