Billetterne var ellers bestilt til to teknikere fra Molslinjen, men deltavarianten af coronavirus betød helt nye karantæneregler i begge lande, hvorefter den længe ventede tur til Express 5 måtte aflyses igen.
Nu sørger moderne teknik i stedet for, at rederiet kan kigge med på byggeriet, og der er ansat endnu en lokal medarbejder, som skal holde øje med den mere maskintekniske opbygning af Express 5.
Han går nu rundt med et særligt sæt briller, som gør, at rederiets folk ser det samme, som han ser.
– Han er iført briller, som har et lille indbygget kamera, som live sender billeder hjem. Det er selvfølgelig ikke det samme som at kigge med på stedet – men det er så tæt på at være der selv, som de kan komme, forklarer Molslinjens pr- og kommunikationschef Jesper Maack.