Debat: Olav Harsløfs mange usandheder

Olav Harsløf har under overskriften "Fake news om Bornholms historieskrivning" fået trykt et vildledende læserbrev i Bornholms Tidende den 20. april. Det drejer sig om mine udtalelser i en udsendelse om Bornholm og den sovjetiske befrielse/besættelse, som TV2 Bornholm har bragt. Harsløf påstår, at det er urigtigt, når jeg siger, at den bornholmske situation var "forbigået eller kun omtalt med få linjer i de gængse historiske værker". Harsløf er meget nøjsom, for han mener, at 24 + 22 linjer med 25 års mellemrum (i 1966 og 1991) er fyldestgørende. Jeg siger i udsendelsen intet om, at Bornholm var "forbigået", men at Bornholms besættelse har en meget beskeden plads i historieskrivningen i betragtning af den enestående situation, øen og bornholmerne befandt sig i.

Ifølge Harsløf er de få linjers beskrivelser "overordentlig respektfulde for den bornholmske situation". Hvad det skal betyde er ikke godt at vide. En historiker skal kun være respektfuld over for kilderne. Jeg udtrykte i udsendelsen flere gange min sympati med bornholmerne og rettede kritik mod den danske regering, især udenrigsminister Gustav Rasmussen, der gik på kattepoter af skræk for at støde Moskva – i stedet for at gøre som nordmændene, der allerede i september 1945 fik de sovjetiske styrker til at forlade Norge. Jeg opfordrede statsminister Mette Frederiksen til at sige, at den danske regering dengang svigtede bornholmerne. Hun har givet mig ret ved nu at sige, at Bornholm blev glemt, og at Bornholms besættelse ikke har været en del af den fælles danske bevidsthed.

Harsløfs påstand om, at professor Tage Kaarsted var min forgænger, er ligeledes usand. Det samme gælder påstanden om, at Kaarsted blev rektor for universitetet i Odense. Det er imponerende, hvor mange usandheder Harsløf har fået med i sit indlæg. Hans ærinde er ikke at kaste lys over Bornholm-sagen, men at tilsværte mig med en vildledende påstand om en injuriesag "på et tilsvarende område". Det er så usandhed nummer fire. Sagen havde intet med den sovjetiske besættelse af Bornholm at gøre, men drejede sig om en journalist, der udbredte KGB-propaganda.

For dem, der i modsætning til Harsløf er interesseret i oplysning, vil jeg henvise til min bog Den lange befrielse, trykt af Bornholms Tidende. Bogen findes også som særnummer i Bornholmske Samlinger. Den står på reolen i mange bornholmske hjem.