DAT og Bornholmslinjen efterlyser liste over godkendte testudbydere

CORONA

Inden rejsende til og fra Bornholm må gå ombord på færgen eller flyet, skal de fremvise en negativ coronatest. Den skal vise den rejsendes navn, samt tidspunkt og resultat for prøven. Men navnet på den testudbyder eller myndighed, der har udført prøven, er der ikke noget krav til. Ja, faktisk behøver det slet ikke fremgå af testen.

Hvis der kom en præcisering
af reglerne og godkendte tests,
så ville det være ekstremt godt,
for vi vil jo gerne lave
så præcis en kontrol, som
myndighederne forventer, at vi gør

Ud over velkendte navne som Falck, SOS International og Copenhagen Medical er en lang række private og mindre kendte testudbydere blomstret op, siden coronavirussen kom til Danmark.

Og det kan skabe problemer for personalet, hvis opgave det er at godkende tests, vurderer Katharina Ó Cathaoir, ph.d. og adjunkt i sundhedsret ved Københavns Universitet.

– Når man rejser ind i Danmark, skal man normalt fremvise et negativt resultat, og man kan straffes med bøde, hvis man overtræder bestemmelsen. Ved indrejse til Bornholm er det derimod skibs- og luftfartøjs-operatøren, der kan straffes, hvis en person får adgang uden et negativt testresultat, siger hun.

– Det er derfor selskabet, der skal sikre, at borgere opfylder de krav, der stilles i bekendtgørelsen. Det kan føre til, at operatørens personale føler sig presset til at verificere eller vurdere de testresultater, der bliver fremvist, selv om de ikke får nogen vejledninger til, hvordan man skal gøre det, vurderer Katharina Ó Cathaoir.

Så må vi jo tro på det

Robert Rungholm, commercial manager hos flyselskabet DAT, efterlyser klare regler for, hvilke test der er gyldige, og hvilke, der ikke er.

– Da kravet kom ud, kom der jo en pressemeddelelse (fra Transportministeriet, red.), hvori der var et enkelt citat, som vi kunne støtte os op af, der sagde, at alle skulle have en test. I løbet af weekenden kom der så en ny pressemeddelelse med nogle flere krav, men vi har ikke som operatør fået noget direkte, hvilket var frustrerende, siger Robert Rungholm og understreger, at personalet i både Bornholms Lufthavn og København har gjort meget for at implementere de nye regler på rekordtid.

Robert Rungholm oplyser, at han i forbindelse med de skærpede krav har været i dialog med Bornholmslinjen for at udveksle erfaringer, men at man som operatør kun kan forholde sig til den information, man nu engang får.

– Der står kun, at det skal være en kviktest eller en PCR-test, og vi kan jo ikke vælge og vrage mellem hvilken testleverandør, der må godtages. Hvis der står, at det er en kviktest eller en PCR-test, og den ikke ser hjemmelavet ud, så må vi jo tro på det, siger han og fortsætter:

– Hvis der kom en præcisering af reglerne og godkendte tests, så ville det være ekstremt godt, for vi vil jo gerne lave så præcis en kontrol, som myndighederne forventer, at vi gør. Men så må de jo fortælle os, hvordan vi skal gøre det. Det ville da være meget positivt, hvis de lavede en liste over godkendte testudbydere.

Listen over nye testudbydere er lang med navne som Aleris-Hamlet, MyNurse, Flying Nurses, PrivatTest.dk og HaemoMedtec, og uden en liste kan det være svært for personalet at vide, hvilke testudbydere, der er legitime.

Jesper Maack, kommunikationschef i Molslinjen, oplyser ligeledes, at den primære vejledning i de nye regler kommer fra dialogen med DAT og altså ikke Sundhedsministeriet eller Transportministeriet, som har udstedt bekendtgørelsen.

– Aftrækket til det her var jo vældig kort. Der, hvor vi blev hjulpet, var af flybranchen i form af billeder og screenshots af, hvordan en coronatest ser ud, når den er lavet af Fack, SOS International, Copenhagen Medial og så videre. Så har vi kunnet sige, "sådan her ser de ud", og så skal folk jo også fremvise en form for officielt udstedt ID. Vi bliver mere og mere erfarne for hver dag, der går. Desto flere attester, vi ser, desto nemmere bliver det også at se, om der er noget, der ikke er, som det skal være.

Kan ikke regulere krav

Katharina Ó Cathaoir mener, at en mulig løsning kunne være, at rejsende skal udfylde en tro og loveerklæring, når de skal rejse. Dermed ligger ansvaret hos den rejsende, og operatøren vil ikke potentielt set komme i en situation, hvor personalet ikke er sikker på, hvilke tests, der kan godkendes.

Transportministeriet oplyser i en email til Bornholms Tidende, at ministeriet efterfølgende har sendt eksempler på dokumentation for forskellige tests til både Molslinjen og DAT. Derudover oplyses det, at ministeriet ikke alene kan regulere kravene til, hvilke tests, der kan godkendes, da disse "fastlægges ud fra en række forskellige faktorer og sammenhænge set i lyset af et ønske om at stoppe smitteudvikling og genåbne samfundet", og en sådan vurdering foretages af sundhedsmyndighederne.

Den udlægning bestrider Jesper Maack hos Molslinjen, idet han oplyser, at man hos Molslinjen ikke har modtaget yderligere informationer ud over de føromtalte pressemeddelelser. Robert Rungholm oplyser ligeledes, at man heller ikke hos DAT har modtaget yderligere vejledning fra Transportministeriet.

Bornholms Tidende har bedt om en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, som dog ikke er vendt tilbage inden deadline.

Der har i de seneste uger været flere eksempler på udlændinge, som har forsøgt at komme ind i Danmark med forfalskede negative coronatests. En gennemgang, som TV 2 har lavet ,viser, at mindst 13 mænd er dømt for at fremvise forfalskede tests ved indrejse, og yderligere mindst fem personer er under mistanke for at have forsøgt det samme.