Da bagermesteren oplevede bomberne falde i Rønne

DOKUMENTATION

Bagermester Otto Peder Jensen, Lille Madsegade 64 i Rønne – altså Jensens Bageri – sendte i oktober 1945 et håndskrevet brev på 13 sider til sin datter på Fyn Victoria Regine Petersen (f. Jensen). Brevet omhandler primært russernes bombardement af Rønne og Nexø i de første majdage 1945 efter at tyskerne havde kapituleret i resten af Danmark.

Russerne bombede byerne for at få de tyske tropper til at overgive sig.

Vi har modtaget brevet fra Bente Færgemand, som Otto Peder Jensen var farfar til, og vi bringer det her i næsten fuld længde og i datidens skrivemåde.

Den 7-5-1945 klokken 12.45 laa jeg og sov til middag, jeg vaagnede ved Motorstøj og for op. Jeg saa da 5 Flyvemaskiner i Syd og da de var ligeved Byen stak de Næsen nedad og et voldsomt Skyderi begyndte med Maskinkanoner, og straks efter kom det ene brag efter det andet, saa Lamper og Kalkpuds raslede om Ørene. Gulvet og Jorden gyngede, og jeg ventede en Fuldtræffer, men det stilnede snart af, og jeg gik ud i Bageriet. Der var de alle nede i Kælderen, men de kom op og fortsatte, og der var 160 kr. i Kassen kl 6.

Vi lukker nemlig Kl. 6 nu men saa trekvart Time senere kom russerne igen, og vi maatte i Kælderen igen. Da det var overstaaet, samlede de alle Tæpper sammen cyklede til Ringeby. Jeg gik her ene og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle. Saa kom der et Rygte, at de kom igen i Morgen. Saa tog jeg min Taske og gik til Ringeby. Da jeg kom udenfor Byen opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste, der forlod Byen for hele Vejen saalangt jeg kunne se var fuld af Folk med Trækvogne Barnevogne og Cykler fuldt pakkede med Dyner, Tæpper og smaa børn.

Da jeg kom til Posthuset var der 35 mennesker, saa jeg kunne næsten ikke komme, ind men vi velte Halm ned i Loen. Hver især havde lidt mad med, og saa gik de til ro i Halmen og i Stuer, Soveværelser og paa Loftet.

Vi havde i forvejen kørt Sengetøj, en Spand Sukker, Havregryn, en Fjerding Sold, en Snes pund Smør og en 30 pund Salt Flæsk og Kaffeerstatning. Kartofler var der og Løg i lange Baner. Gryder, Tallerkener, Knive, Gafler, Kopper var der i Masser. Da vi kom op næste Morgen begyndte alle Konerne at lave Mad, koge Havregryn, spege Sild, skrælle Kartofler og Løg. Eddike var der 4 Flasker fulde.

Imellem alle Menneskene var en Slagter med Kone og 3 børn og Deres Ekspeditrice. De havde en Rullepølse på en 5-6 pund, nogle unge Mænd hentede Brød paa Møllen, og saa fik vi Havregrød, Spegesild med Løg og Eddike og Kartofler. Derefter Rullepølsemad og Kaffe. Da vi var godt mætte, begyndte vi at se lidt nærmere paa verandre, der var jo mange, og jeg kendte de fleste, men længe varede ikke Idyllen, for 9.45 kom 8 Bombere drønende og væltede deres Last ud over By og Land.

Kugler og Granater fra Luftværnet dryssede ned helt oppe i Ringeby. De fleste Mennesker krøb ind i Halmen og under Senge og Madrasser, vi var kun en 4-5 stk., der stod udenfor Huset og iagttog Skuespillet, og snart saa vi Røg stige op fra Byen. Der kom enkelte Efternølere, som ikke havde kunnet rive sig løs fra Hjemmet i rette Tid, dem spurgte vi, hvordan det gik i Byen, og de raabte i forbifarten: "Hele Rønne er skudt sønder og sammen, og det brænder overalt".

Men vores Slagter sprang paa Cyklen, og trods Vagter og alt kom han til Rønne og tilbage igen. Alt hans Flæsk, Pølser og Skinker, som han havde i Røgeovnen, var stjaalet, men Huset var ikke særlig beskadiget, kun alt Glas var borte, men han havde 20-30 alen Medisterpølse staaende i Butikken, dem tog han med, og I kan tro, vi hyldede Slagteren for hans Pølser. De Varer der var i Røgovnen var 15-1600 Kr. værd.

Tiden gik hurtigt, der var Koner nok til at lave Mad, og der var Folk nok til at sludre med, og Onsdag cyklede Peter til Byen og kom tilbage og fortalte, at vores Ejendom saa ud som sædvanli,g kun var Butiksvinduerne væk og et lille Hul paa Taget. Torsdag eftermiddag fik vi bud, at vi skulle bage om Fredagen, for der var mange Folk, som ryddede Gaderne. Vi fik saa passere Seddel og cyklede til Byen.

I Gaderne var der et tykt lag Teglsten og Murbrokker og Glassplinter, de elektriske Trodde og Master var faldet ned. Det første Bombekrater var ved Grisehusene, der var to Villaer og Kalkværket blæst væk. Fjære fra iturevne Dyner røg omkring som Snefog, det mærkeligste var, at ikke en af Tyskernes Kanoner eller Fæstningsanlæg blev ramt kun Huse og Villaer.

Dideriksens Bageri i Nygade blev jævnet med Jorden, og flere Bagerier blev sadt ud af drift, saa der var nok at rive i. Om Lørdagen strømmede Folk til Byen for at se Hjemmet igen, og alle ville have kager, kager og atter kager, det er ganske utroligt, hvad Folk kan æde.

De fleste Folk tog paa Landet igen om Aftenen, og Søndag fik vi tid til at se os om i Byen. Det saa farligt ud. Fra Rolighedsgade langs Møllegade nordefter var alt jævnet med Jorden, deriblandt Karens Moders hus. Fra Østergade langs Kattesundet helt hen til Brugsforeningen og til Maskinfabrikken hele Kvarterer var pulveriseret. En Bombe var faldet omtrent 8 Meter fra Sparekassens indgang, men den høje Granitmur holdt, kun var der dybe huller i Graniten fra splinter, men paa den modsatte side havde husene ramlet sammen.

Paa Snellemark var det ogsaa frygteligt, naar man stod ved Krusells og saa ned over Vestergade, var der kun murbrokker og træstumper, en havde faldt ved Sletten vest for Ekstens, og der var det samme syn, og saadan var det hist og her i hele Byen. Sygehuset blev ogsaa ramt, skønt der var røde Kors paa Tagene. Vores Ejendom blev ogsaa ramt, men kun af Maskinkanonkugler, en var gaaet igennem Vaskehustaget og ud gennem Væggen over Døren, den laa i Gården, en var gaaet igennem Gavlen ind i Halmen, Butiksruderne og 29 smaa Ruder var gaaet og en 4-5 Tegl, men dem fik vi snart rettet, og vi fik en Kasse Vinduesglas paa Brugsen, og Helges Svigerfar sadte dem i. Butiksvinduerne satte vi Træflager med Vinduer i, saa det er let.

Det første, der blev taget fat paa, var at rydde Gaderne. Nogle arbejdere skovlede sammen, andre fejede, og alle Vogne fra By og Land kørte det sammenskovlede væk. Samtidig blev Tagene paa de Huse, der kun var lidt beskadiget, repareret.

Der blev udtaget 2 Mand, en Tømmermester og en Murmester, til hver Gade for at vurdere Skaden, og de var ikke fettede, de vurderede vores Skade til 3.000 Kr., skønt det hele kan laves for 7-800 Kr., og den vurderingsattest kan vi laane Penge paa i Banken eller lade dem staa og faa 5% rente fra den 8/5,45.

Disse Penge er Statsgaranteret, saa vi lader dem bare staa og trække Renter, men mange benytter sig af laanet og Rønne By flyder i Penge. Haandværkerne faar 6-7 kr. i Timen, og de køber Kager med Flødeskum i lange Baner, der er altid udsolgt 2-3 om Eftermiddagen. Vi skulle bare have mere Sukker og Smør.

Alt, hvad der er vækblæst, faar lov at ligge til de Huse, der staar er reparerede, og det viser sig nu, at næsten alle Husene skal have en omgang. Der er ogsaa en Masse Arbejdere i gang med Træhusene, de bliver opført udenfor Byen fra nordre Trinbræt langs Jernbanen til Østre Trinbræt og en del mellem Teglværket og Sygehuset og en Del mellem Haslevej og Havet.

Disse Træhuse bliver noget saa henrivende, siger Konerne. Der er Centralvarme, gaskomfurer og masser af Skabe og Borde og rustfri Staalvask, Badeværelse med varmt og kolt Vand, W.C. Hele Huset er der Kælder under, alle Konerne ønsker bare det var mig, der kunne faa saadan et hus, men der er vist ingen, der faar lov til at flytte ind før efter Jul.

Der er nu indsamlet 7.000.000 til de Bomberamte, men der er ingen, der har faaet noget endnu, og det behøves heller ikke. Folk kan bare opgive, hvor meget Indbo og gangklæder, de har mistet, saa faar de 90% udbetalt paa Kontoret, saa I kan nok forstaa, der er mange Penge i omløb, de kan bare ikke faa noget at købe.

Ruserne løber runt med Lommerne struttende af 500 kr. Sedler, men kommer de ind i Butikken hos os, peger Ekspeditricen mod Døren og siger, der skal mærker til alt, og vil de ikke gaa, saa er det som regel nok, naar jeg viser mig i Døren. Ja Ruserne æder en Bondegaard. Om Dagen 66.666 Kr., 2 Millioner om Maaneden, saa vi kan møde dem med Smil og Blomster som det er befalet.

Ja, nu skal jeg ind til Fødselsdag, derfor maa I have det saa godt, I kan.