CRT: Power-to-x er nøglen til tilflytning

Med to store havvindmølleprojekter omkring Bornholm og et tilhørende elektrolyseanlæg i stor skala på land vil Bornholms befolkning kunne vokse med over 1.600 mennesker i 2030, vurderer Center for Regional- og Turismeforskning i ny undersøgelse om energiøens varige jobskabelse og bosætningseffekt. Målet på 42.000 indbyggere vil være inden for rækkevidde, hvis der opstår nye følgeerhverv, der kan udnytte spildvarmen, men uden lokal power-to-x-produktion kommer befolkningstilvæksten ikke op på det niveau, fastslår CRT.

Hvordan vil energiøen påvirke størrelsen på den bornholmske befolkning? Det spørgsmål har Center for Regional og Turismeforskning (CRT) med et kvalificeret kig i krystalkuglen forsøgt at besvare.

Lad os starte med hovedkonklusionen: CRT’s bud er, at en energiø med både statens og CIP/Ørsteds havvindmølleparker samt et power-to-x-anlæg på bornholmsk jord vil kunne løfte befolkningstallet med 1.650 personer i 2030. Fra 39.600 til over 41.200 – altså to tredjedele af vejen mod de 42.000 indbyggere, som kommunalbestyrelsen har som erklæret mål.

Forudsætningen for denne varige beskæftigelseseffekt er, at vindmølleparkerne skal etableres med Rønne Havn som installationshavn og serviceres fra bornholmske havne samt at der bygges et elektrolyseanlæg på 3 GW, skriver CRT.

Undersøgelsen er bygget op om tre scenarier for energiøen. 1. Bornholm som servicehavn, 2. Bornholm som servicehavn og installationshavn samt 3. Servicehavn, installationshavn og power-to-x-produktion.

Driften af landanlægget indgår også i tallene, men de to væsentligste funktioner ud fra et beskæftigelsesperspektiv er servicehavn og power-to-x.

En servicehavn for den statslige havvindmøllepark vil skabe 190 nye årsværk. I disse tal er CIP/Ørsteds foreslåede havvindmølleparker på 3 gigawatt øst for Bornholm ikke indregnet, men CRT vurderer, at beskæftigelseseffekten bliver dobbelt så stor, hvis disse parker realiseres med servicering fra Bornholm, formentlig fra Nexø. Et power-to-x-anlæg vil give 150 årsværk, når det er i drift, men et så stort elektrolyseanlæg vil være afhængig af, at CIP/Ørsteds idé om flere enorme havvindmølleparker bliver til virkelighed.

Omdrejningspunktet for undersøgelsen er politikernes drøm om at nå op på de 42.000 indbyggere, der menes at gøre lokalsamfundet mere økonomisk bæredygtigt, og kommunens fremtid væsentligt lysere. CRT spørger sig selv, i en udsendt pressemeddelelse, om energiprojekterne kan bringe indbyggertallet nær de 42.000 i 2030.

"Det korte svar er ifølge analysen: Ja, Energiø Bornholm har potentialet til at bringe antallet af bornholmere op nær 42.000, men det kræver et power-to-x-anlæg," skriver CRT.

Beregningerne indeholder ikke bud på nye erhverv og arbejdspladser, som kan få grobund på grund den innovative teknologi, de store strømmængder eller den overskudsvarme, der potentielt kan udnyttes fra et elektrolyseanlæg eller transformatorstationen på Sydbornholm.

"Det er umuligt på det nuværende grundlag at sige, hvor mange virksomheder og job, der realistisk kunne ligge i disse grønne erhvervsmuligheder. Omvendt ville det være urealistisk at forestille sig, at der ingen nye energirelaterede virksomheder vil komme til øen som følge af energiøinvesteringerne", skriver CRT.

Undersøgelsens tal og konklusioner er baseret på en antagelse om, at alle de varige job skal besættes af tilflyttere, da der i forvejen er "tilnærmelsesvis fuld beskæftigelse" inden for de brancher, der bliver påvirket mest af energiøinvesteringen, som CRT skriver. Desuden antager CRT, at hver ny arbejdsplads på energiøen både vil give beskæftigelse til en partner og resultere i en afledt effekt på beskæftigelsen blandt underleverandører og i de brancher, der på anden måde får gavn af den stigende økonomiske aktivitet på Bornholm. Endelig antager CRT, at tilflytterne til energiøen vil have samme familieprofil som de seneste års tilflyttere, og på den måde kan det beregnes, hvor mange ekstra børn der bringes til Bornholm.

Disse antagelser betyder for eksempel, at når der ansættes 150 mand til at drive et power-to-x-anlæg, så ender den øgede beskæftigelse 255 personer, mens befolkningstallet vokser med 301 ifølge CRT’s tal.

De nævnte tal ovenfor omfatter de mange ansatte, der vil være indkvarteret midlertidigt på Bornholm i anlægsperioden. Byggeriet af havvindmølleparkerne, højspændingsstationen, et eventuelt power-to-x-anlæg og hele elinfrastrukturen vil bringe en masse folk til øen. CRT anslår, at der bliver brug for midlertidig indkvartering på op til godt 1.900 årsværk, når anlægsaktiviteten er på sit højeste i 2028. I alt er der tale om cirka 5.300 årsværk mellem 2025-2029, og i de fem år estimerer CRT, at de indlogerede medarbejdere vil lægge et samlet forbrug på 662 millioner kroner.

På en såkaldt videnscafé tirsdag præsenterede CRT resultaterne fra undersøgelsen, og i maj offentliggøres en mere udførlig rapport, der må formodes at indeholde en oversigt over referencer og kilder, der indtil videre er fraværende i det 12 sider lange notat "Bornholms vej til vækst", som forskningsinstitutionen med hjemsted i Hasle præsenterede tirsdag.

CRT’s undersøgelse er støttet økonomisk af National Center for Grøn Energi, som er finansieret af social- og regionalfondsmidler fra EU.

• Sådan bringer energiøen os mod 42.000 indbyggere