Dermed er antallet af smittede igen på vej op.
I den seneste uge er 155 bornholmere blevet testet positiv for virussen. Dermed er incidenstallet for Bornholm 392 smittede personer pr. 100.000 indbyggere. I hele Region Hovedstaden er tallet 735,5 smittede personer pr. 100.000 indbyggere.
Tallene stammer fra Statens Serum Institut og er baseret på PCR-testede borgere med adresse på Bornholm. Hjemløse, turister og personer, der endnu ikke har fået opholdstilladelse, er ikke inkluderet i opgørelsen.