Christiansø fik besøg af Wafande og hund

NOTITS | Fredag 8. marts 2024 • 17:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | Fredag 8. marts 2024 • 17:30

Hunde og andre kæledyr må normalt ikke komme med til Ertholmene, fordi øerne er fuglereservat, og fordi der er åbne drikkevandsreservoirer.

Men da reggae- og soulsanger Wafande og band torsdag tog turen med Christiansøfarten for at give koncert i forsamlingshuset Månen på Frederiksø, blev der gjort en undtagelse.

Det fortæller TV 2/Bornholm, der refererer historien fra Christiansøs officielle facebookside.

Her fortælles det, at det bragte usigeligt stor glæde hos alle børnene, at der pludselig og helt ekstraordinært var en hund på øen. Rygtet gik som en løbeild fra barn til barn. Efter koncerten på Månen inviterede Wafande alle øens børn til at komme og klappe Bastian.

Det oplyses, at det først var, da Wafande og band skulle gå om bord på båden, at de blev klar over, at der ikke må være hunde på Christiansø. Da fuglene endnu ikke ligger på rede, blev der helt ekstraordinært gjort en undtagelse, så Wafande kunne få Bastian med.

Det oplyses også, at hunden kun blev luftet på havnen og ellers var indendørs. Det er den samme procedure, som benyttes om sommeren, når lystsejlere har hunde med.



BILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGERBILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGERBILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGERBILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGER
FÅ ABONNEMENT