Christiansø-doublen i 2012 var 'den vildeste oplevelse'

NATUR

Brundroslen på Sorthat Odde ligger højt på listen over oplevelser hos de erfarne fuglekiggere, Bornholms Tidende har talt med.

I den første uge af november var stort set alle Danmarks ivrigste fuglekiggere på Bornholm. En af dem var Andreas Bruun Kristensen, som dog siger, at hans ubetinget vildeste oplevelse var den såkaldte "Christiansø-double" i 2012:

– Midt i oktober 2012 blev der set en manchurisk nattergal på Christiansø. Den var ikke tidligere set i Danmark og var kun set tre-fire gange i Europa. Den var flere ligaer sjældnere end brundroslen. Det var i efterårsferien, og jeg var i Blåvandshuk på Danmarks vestligste punkt. Jeg tog til Christiansø og var der i to dage uden at se den. Så rejste jeg tilbage til Blåvand.

– Men så et par dage senere dukkede den igen op på Christiansø, hvorefter jeg tog af sted igen. Da så jeg nattergalen. Det var så sent på sæsonen, at der om lørdagen ikke var nogen båd tilbage til Bornholm, så jeg og cirka 10 andre var nødt til at overnatte på Christiansø.

– Dagen efter, inden vi skulle med båden ved middagstid, blev der set endnu en ny art for landet, en olivenskovdrossel, der kommer fra Canada. Så vi så to nye arter for landet på et par dage, og det er nok noget af det mest utrolige, der er sket inden for dansk fuglehistorie, siger Andreas Bruun Kristensen, der har kigget på fugle i 30 år.

– Det er en hobby, der nogle gange kan tage overhånd, og nogle synes måske, at det kan blive misbrugsagtigt. Nu er det blevet lidt mindre for mit vedkommende med familie og småbørn. Men når man har en unik chance for at se en fugl, man i mange år har drømt om at se, så vil man gøre rigtig meget for at se fuglen – vel vidende, at turen ikke altid bliver med resultat, siger Andreas Bruun Kristensen.

Fra Christiansø til Skagen

Rasmus Strack har har haft interessen lige så længe som Andreas Bruun Kristensen, og de har begge set omkring 440 arter.

– Jeg stod på Christiansø en gang, da der blev fundet en ny art for landet oppe i Skagen. Da tog jeg direkte derop for at se en gulgrå værling. Men det selv at finde en ny art for Danmark er stort, og jeg fandt en plettet mudderklire i 2005 lige syd for København. Det var også en stor oplevelse, da jeg i 2010 – på Bornholm – så Danmarks femte høgeørn, fortæller Rasmus Strack.

Er I fuglekiggere konkurrenter eller kolleger?

– Stort set alle kan lide hinanden på en eller anden måde, men vi går stadig og driller hinanden lidt. Der er helt klart meget konkurrence i det, og det bedst, når nogen ikke får set en af de sjældne fugle. Nogle gange siger man, at det er ikke sjovt, før nogen græder...

Hvad er det fascinerende ved interessen?

– Det er at lære fuglene at kende. Når man har lært alle de almindelige at kende, vil man gerne finde nogen, der skiller sig ud.

Hvad siger familien til, at du bruger så meget tid på din hobby?

– Børnefødselsdage og begravelser er hellige, men ud over det har jeg en kone med god forståelse for min noget skøre hobby. Hun synes bare det er fint, når jeg kommer hjem og er glad, siger Rasmus Strack.