Folkemødets direktør, Peter Christiansen, vil gerne have så mange fastansatte i Folkemødets sekretariat som muligt. Men selvom den samlede økonomi i Folkemødet ifølge direktøren ser 'rigtig god ud', så er lønbudgettet presset. Lønbudgettet er steget med 50 procent siden Peter Christiansen satte sig i direktørstolen den 1. februar 2023, fortæller han, og forklarer, at det er en helt bevidst, strategisk handling.
– Jeg sagde, da jeg kom for et år siden, at vi simpelthen skal have nogle flere fastansættelser. Jeg er gået fra at have 10-11 fastansættelser til at have 16-17, fortæller Peter Christiansen.
Derfor skal der internt i folkemødesekretariatet nu være en diskussion om, hvorvidt nogle af medarbejderne vil arbejde på halv tid. Peter Christiansen har nemlig bedt de ansatte overveje, om nogen har lyst til at gå ned i tid, da lønbudgettet er presset.
– Vi har et sekretariat, hvor vi har brug for rigtig, rigtig mange i foråret - og færre i efteråret. Derfor skal vi diskutere, om nogle har lyst til at komme ud at vandre i bjergene eller sådan noget og tage en halv måned i løbet af september, oktober og november, siger folkemødedirektøren, der videre tilføjer: