Bornholmerne valgte toget fra, da tiderne skiftede

Bent Boesen er splittet som han sidder dér på stationsbænken i sin flotte uniform med guldstriber på ærmerne og sort kasket.

Om to minutter går hurtigtoget til Rønne, skal han hoppe på, eller ...

... komme tilbage til virkeligheden på Bornholms Jernbanemuseum i Nexø, hvor lokomotivet holder stille og togene forlængst er holdt op med at køre?

Forfatteren til “Holdestederne ved den bornholmske jernbane“ er kendt for sin store faktuelle viden om bornholmsk jernbanehistorie, men inde bag de blankpudsede guldknapper banker et varmt hjerte for de bornholmske tog, der stoppede med at køre for 50 år siden.

– Det er ærgerligt at de holdt op med at køre, jeg ville da gerne have haft at togene stadig kørte på Bornholm. Men omvendt, jeg er jo også et rationelt menneske, og togene var gamle, sporene var nedslidte og tiderne skiftede der i 60erne.

Han viser rundt på årets sidste åbningsdag på DBJ Museet, og fortæller de besøgende om det forholdsvis korte glimt i historien hvor det kunne betale sig at have togdrift på Bornholm. I 70 år gav det mening, i runde tal, men den 28. september 1968 blev skinnerne brugt for sidste gang, og kort tid efter var de fjernet og en stor del af de gamle vogne hugget op.

I sidste ende er alt et spørgsmål om komfort, siger jernbaneforfatteren fra Svaneke.

– Vi vælger altid det behageligste alternativ hvis vi har råd. Starten af 60erne var præget af fremskridtstro, almindelige mennesker fik råd til at købe bil, og det betød at de valgte toget og rutebilerne fra. I dag er det kun børn og pensionister der benytter den kollektive transport.

Nu er tiderne skiftet igen, og hele verden står i fare for at gå under på grund af bilernes udstødningsgasser. Bornholm kalder sig Bright Green Island og alle klapper af opfindelser man kan sætte “bæredygtig“ foran.

Men Bent Boesen mener ikke det ville give mening at genindføre togdriften på Bornholm og indsætte førerløse tog i fast rutefart mellem Rønne og Nexø.

– Det er der slet ikke økonomi i. Der skal mange passagerer og meget gods til for at det ville kunne betale sig at genetablere jernbanen. Der er mere økonomi i biler på en ø som Bornholm, fastholder Bent Boesen.

Jernbaneentusiasten minder om at togdriften i sin tid blev indført af præcis de samme grunde som den senere blev gjort overflødig, i hvert fald på Bornholm:

– Det var dengang man kunne køre i hestevogn eller gå. Så kom togene, og det var hurtigere og mere behageligt, og folk kunne betale det. Nu kører alle i bil. Der er ingen der gider gå to kilometer til stationen i dag.

- - - - -




Jeg håber de åbner linjen til Balka

– Jeg nyder nostalgien, de gamle fotografier, det fine håndværk, siger Sven-Erik Sørensen, der er fast gæst på Jernbanemuséet i Nexø.

Han er opvokset i stationsbyen Jyderup mellem Kalundborg og Holbæk og kan stadig, ”hvis jeg lukker øjnene”, genkalde den dag, hvor det sidste damplokomotiv kørte fra Kalundborg til København i starten af 60erne.

– Den der sødlige lugt, siger han og gnider finderspidserne mod hinanden.

Nu bor han i Nyker, men er i dag kørt til Nexø for at få en autograf i sin seneste faglitterære erhvervelse: Bogen om de bornholmske holdesteder, skrevet af Bent Boesen.

Sven-Erik Sørensen har aldrig set de bornholmske tog i drift, for han er først flyttet hertil som voksen, men det tager ham ikke to sekunder at identficere et sort/hvidt billede af en bro, som hænger på væggen:

– Det er viadukten i Aakirkeby.

Tankerne om at indsætte veterantog på strækningen mellem Nexø og Balka er ikke overraskende en drøm, der får Sven-Erik Sørensens øjne til at lyse op.

– Det er meget utopisk, men jeg håber de genåbner strækningen til Balka. Det ville være helt fantastisk.