Bornholmerlisten har fem kandidater klar – og flere kan stadig melde sig

Bornholmerlisten har fem kandidater klar – og flere kan stadig melde sig
Zille Vangsaa fra Østerlars er en af de to nye kandidater for Bornholmerlisten til kommunalvalget. Arkivfoto: Berit Hvassum
KOMMUNALVALG | BORNHOLM | Søndag 29. august 2021 • 19:40

Bornholmerlisten tager ved kommunalvalget 16. november kampen op mod de etablerede partier kendt fra landspolitik. 

Kommunalbestyrelsesmedlem Kirstine van Sabben genopstiller som spids- og borgmesterkandidat, og med på holdet har hun nu fire andre, efter at Zille Vangsaa og Bo Ancher Jensen har besluttet at stille op for listen, der har W som partibogstav.

Lørdag holdt Bornholmerlisten kandidatmøde, og det er besluttet, at opstillingslisten bliver prioriteret således:

  • Kirstine van Sabben, 45 år, bygningsmaler. Klemensker
  • Eivind Madsen. 66 år, Tjenestemand. Svaneke.
  • Zille Vangsaa, 19 år, fitnessinstruktør. Østerlars.
  • Niels Henriksen, 62 år, bogholder. Klemensker.
  • Bo Ancher Jensen, 44 år, sosu-assistent elev. Rønne.

"Bornholmerlisten har sideordnet opstilling – og nye kandidater kan stadig nå at melde sig," skriver Kirstine van Sabben i en mail til Bornholms Tidende.



Ejn bøttebone

Et i reglen firkantet bræt på ca. 18–20 cm på hver led, med en pind midt på under brættet som håndtag, der blev brugt til at have mørtel på, når man fugede eller understrøg som et lettere alternativ til det almindelige ‘spækkjebræ’. Den kaldtes også blot for ‘ejn bone’ eller ‘ejn præst’.
FÅ ABONNEMENT