Bornholmer bosat uden for Ystad undrer sig: Hvordan kan rederiet beslutte ikke at sejle?

GRÆNSELUKNING

Marianne Nohr Jørgensen skrev onsdag morgen til både borgmester Winni Grosbøll (S) og det bornholmske folketingsmedlem for Venstre Peter Juel Jensen – for dog at gøre et eller andet.

Hun er nemlig havnet i en penibel situation: Hun har gennem seks år boet uden for Ystad i Sjöbo med sin mand, men arbejder i hjemmeplejen i Østermarie, og som hun siger:

– Man flytter jo kun til der, hvor vi bor, når man regner med at have en infrastruktur, der gør, at tingene kan hænge sammen.

Marianne Nohr Jørgensen, som er født og opvokset på Bornholm, har også ringet til Bornholmslinjen, som – uhøfligt, synes hun – sagde til hende, at hun "skulle snakke med den svenske regering om problemet".

– Jeg skulle have været på arbejde hele julen, og som du sikkert ved, er hjemmeplejen jo underbemandet, siger hun.

– Og jeg kan ikke forstå med det driftstilskud, Bornholmslinjen får, at rederiet kan beslutte ikke at sejle, og at selvskabet ikke forstår, at der er folk, der er afhængige af, at færgerne sejler.

Hun rejser ikke frem og tilbage hver dag i forbindelse med sit arbejde. Den første færge fra Ystad går for eksempel først klokken 8.30, så i tilfælde af, at hun har morgenvagt, overnatter hun på Bornholm.

– Det system virker for mig, siger hun.

– Men jeg skal også i gang med at læse på sygeplejeskolen den 1. februar, så det ser mildest talt ud, som om det er en usikker fremtid for tiden. Jeg kan jo ikke tage til Bornholm via Køge, det ville tage mig ni timer, og det passer i øvrigt slet ikke i forhold til mine vagter. Og jeg kan heller ikke komme hjem igen.

 

Ystad-ruten stoppet på grund af force majeure

Bornholms Tidende har på mail stillet følgende spørgsmål til kommunikationschef i Molslinjen, Jesper Maack:

Hvordan kan Bornholmslinjen beslutte ikke at opfylde sin – formoder jeg – kontraktlige forpligtelse til at sejle mellem Ystad og Rønne?

Han svarer:

– Når der sker ting, som dette, så handler det også i Færgekontrakten om Force Majeure. Det betyder, at tavlen viskes ren, og vi afsøger de muligheder, vi har, for at hjælpe flest mulige rejsende. Når vi så mener at have fundet den bedste løsning, så laver vi i Bornholmslinjen en plan, som så efterfølgende afstemmes med og godkendes hos Transportministeriet. Så vi finder sammen den løsning, som er bedst for flest.

Bornholms Tidende har også stillet transporminister Benny Engelbrecht følgende spørgsmål:

Hvem er det, der har besluttet at lukke ruten Rønne-Ystad ned, er det Transportministeriet?

– Det er ikke Transportministeriet, der har bedt dem om at lade være med at sejle, det vil jeg gerne understrege, svarer ministeren. tøm

 

Forståelse

Marianne Nohr Jørgensen efterlyser en grundlæggende forståelse for, at der er andre mennesker, der skal til og fra Bornholm for at arbejde end dem, der skal til og fra København.

– Den svenske regering har ikke forhindret færgen i at sejle, det er vel selskabet, der har gjort det, siger hun.

– Men jeg er da ikke den eneste med det problem, jeg fortæller om.

Du mener, at der er en samfundsbegrundet sejlads, man burde opretholde for dig og andre, der bor i Sverige?

– Ja. Der er vist også noget godstransport over Ystad, og så kunne man vel eventuelt tage os og nogle få biler med, synes jeg. Den norsk-svenske grænse er heller ikke lukket, og jeg har da for eksempel familie i Norge, som gerne ville have været til Bornholm i julen, men det kan de heller ikke komme over Ystad, siger Marianne Nohr Jørgensen.