Bonaviddes oplevelser med de underjordiske

Hermed første del af en mini-føljeton om de underjordiske fra gamle aviser.

Som faste læsere af Bâgsian ved, er vi ved Bornholmsk Ordbog blandt andet i gang med at digitalisere bornholmske tekster fra 1900-tallets bornholmske aviser.

Blandt nogle af avisernes ældre bornholmske tekster finder man en del bidrag af K. A. Petersen. I 1908 – og dermed samme år som udgivelsen af Espersens bornholmske ordbog – finder man i Bornholms Social-Demokrat (den senere Bornholmeren) eksempelvis nogle sannsâger om Bonavidde (eller Bonavidd, som han også kan kaldes) og dennes kontroverser med de underjordiske.

Disse historier fra Pærskersen synes jeg ikke, at læserne skal snydes for, og de er således på tapetet i denne og den kommende uge. Vi lægger ud med K. A. Petersens introduktion til Bonavidde og den første af historierne, og i næste uge runder vi så mini-føljetonen af med yderligere to historier. Teksterne gengives med originalens retskrivning, selvom det må indrømmes, at den ikke er helt konsekvent.

Bonavedde

På Tornagårijn i Pærskersen bode i gamla Dâ ejn Majn, som hed Bonavedde. Hajn hadde dæjn Ævnan, a hajn kujnne se di Unjnnejordiske. Der va ju så folt å Ujnnejordiska forra i Tien. Nu te Dâs ses di aldri, men i Stâjn for ser ijn des flera Overjordiska.

Dæjn Nådegauan å kujnna se Ujnnejordiska, hadde Bonavedde arrad ætte sin Moer. For hans Moer, ded va en Havkonna æjlle Havfru, di kajla nu te Dâs: sødden et Spetakkel me Kvijnfolkakrop a Fiskarompa, Ni vedd. Bonaveddes Fâr, som âu bode på Tornagårijn, hadde ejn Gång nera i Havbårn troffed sødden en Havkonna å strajs lajt saj i ed me na. Å Åred ætte, då hajn ijæn kom ner te Strân, va Havkonnan der lie på Plættijn å flide hannem ejn Horra. De va dæjna Horrijn, som di kalte Bonavedde, å som sin arrada Tornagårijn.

De va nu ijkkje nok me ded, a Bonavedde kujnne se di Ujnnejordiske, sæl om ijnnijn ajn kujnne se dom, men hajn hadde nu âu sødden en forpinenes Lyst te å agga dom. Å derfor så ble di ju hævngjerrua, for hva de saj angår e di semæjnn lisom anra Mæjnnesker.

Om Bonavedde å di Ujnnejordiske fortælles der många Sannsâger å Pasâsiker.

1.

Ejn Autan a Bonavedde red frambi ejn Høj der i Soggen — jâ vedd ijkkje, om de va Fâlhøj æjlle Bognehøj — høre hajn nâjn å snakka ijnna i Højin. Hajn holt stille å lydes en Stujnn, å så høre hajn ejn å saja: “I Mârn ska Bonaveddes Konna bryjggja, så få vi Øl”.

Nu vidste Bonavedde godt nok, a di Ujnnejordiske inte kujnne få ajned Øl, æjn ded som spildtes ujnne Bryjgnijnen. Derfor sâ hajn Dâjn ætte te Pajarna, a di skujlle passa godt på, at di inte spildte nâd. Men dæjn stora Bryjggjerskjæli[j]n skujlle di hâ fujller å Vand, å så skujlle di kjyllna godt op, sa Vanned ræjti kujnne spillkoga. Sina Dræjnna å Dalønnara gâ hajn hvær ejn stor Pâl å lo dom stæjlla saj op i Bryjggjersed, å så sâ hajn te dom, a der hvor hajn slo de kogenes Vanned, der skujlle di hømla på me Pâlana. Då så di Ujnnejordiske kom rujltenes me dorra Krukker å Kâr å begjynte å snusa omkræjn ætte Øl, slo Bonavedde kogenes Vand på dem (for der va ju inte anra æjn hannem, der kujnne se dom), å Karana torsk på dom, alt hva di kujnne me dorra Pâla. På dæjn Mådan fijkkje di Ujnnejordiske dæjn Gångijn Prygl i Stâjn for Øl.

Følg med i næste uge, hvor K. A. Petersens to sidste historier om Bonaviddes strabadser med de underjordiske bringes.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk