Bonaviddes oplevelser med de underjordiske (anden del)

I denne uge runder vi mini-føljetonen om Bonaviddes strabadser med de underjordiske af.

Som i sidste uge er også denne uges to korte historier hentede fra K. A. Petersens gengivelse af sannsâgarna om Bonavidde, der stod at læse i Bornholms Social-Demokrat (den senere Bornholmeren) i 1908. De udgør en del af det materiale, vi ved Bornholmsk Ordbog er i gang med at digitalisere til gavn for såvel ordbogsprojektet som folk med interesse for bornholmsk sprog og kultur.

Mens vi i sidste uge hørte om, hvordan det gik de underjordiske, da de forsøgte at få fat på Bonaviddes øl, skal vi i denne uge høre, hvordan det gik dem, da de forsøgte at få fat i hans kone, og da de prøvede at tiltvinge sig magt over ham ved at lokke ham til at drikke en krads drik af et sølvbæger.

Teksterne gengives med originalens retskrivning.

2.

Ejn ajn Autan red Bonavedde frambi Korshøj å høre då et dæula Spetakkel ijnna i Højin. Hajn høre ganske grangjivelit, a der va ejn der så:

“Snæff! gjor na långlajd å blæj,

så bler hon Bonaveddes Konna læj”.

Nu skujlle Bonaveddes Konna nætop snârt hâ Små, hon gjik så å saja på fajlenes Fod. Å de ânada Bonavedde, a di Ujnnejordiske ville gjorra nâd Slaus Skarstrajer, når hans Konna kom i Barsæjn. Derfor paste hajn godt på. Å ganske ræjtit, då Konn lå i Barsæjn, så hajn di Ujnnejordiske komma slævenes me et Træbillede, som skujlle forestilla Bonaveddes Konna. De va ded, Snæff hadde skårred ud i Højin.

Nu hadde Bonavedde Lyst te å se, hvoddan di ville bæra dom ad, å derfor stæjlde hajn saj udan for Vijnnued å kjikkade ijnn. Hajn så då, a di Ujnnejordiske tou hans Konna idå Sæjnnen å lâ Træbilleded der i Stâjn for. Så tou di Konn å långade na ud ijennem Vijnnued. Men der sto ju Bonavedde å tâu imod na. Å så spode hajn saj ijnn å lâ Konn i Sæjnnen, å Træbilleded bâr hajn ud a Unijn, å kjylnada op, sa de brænde op me de samma.

Å dæmmeså, søddan narrada hajn di Røhâudede dæjn Gångijn.

3.

Då di Ujnnejordiske nu inte kujnne få Bugt me Bonavedde, så lod di, som om di ville slutta Fredd å gâ dom i Snak me’ijn. Di spor’ijn, hvoddan de kujnne varra, a hajn altid va dom så ouermægtier. Ja, sâ hajn så, hvis Ni vil hâ liså stor Majt som jâ, så ska Ni lâ Jer gjilla. Så tou di å gjillada ejn å dorra ajena, for a brugga hannem imod Bonavedde.

Så vad en Nat, a hajn ijæn red frambi Korshøj, å så va Højijn opstæjlder på fira Ijllstøtter, å ijnna ujnne Højin dajnste di Ujnnejordiske å holte Gjille.

Bonavedde, som red på ejn ugjillader Hæst, holdt stille å så på Stâsijn. Så kom der ejn Ujnnejordisker ud te’ijn me et Søllbæger å gjæsbø’ijn på å drikka. Men Bonavedde, som godt nok viste, a hvis hajn dråk udå ded, så fijkkje di Ujnnejordiske Majten ouer ijn, lod bâra som om hajn dråk, men Drikkelsen smed hajn bâgud ouer Hâud på saj. Å så gâ hajn Hæstijn Sporrana å red så arrit Rømmer å Tøj kujnne hojlla læje imod Kjærkjan. Å hela Sælskaved i Højin ætt’ijn! Men di kujnn’inte hijnna’ijn, for hajn red læje fram, mens di Ujnnejordiske måtte følla Dæje å Markasjæl, for dæjn aulda Jorn kujnne di inte komma âuer.

Bonavedde høre dom å râva ibâg saj:

“Svæjn! kjør på Gjiljn!

Men løvv inte ouer de båjla,

løvv ouer de gåjla!”

De va dæjn gjillada Knæværijn, der skujlle løvva Bonavedde op, men de dâude hajn inte te, Stakkalijn. Hajn ble bodde ambostuer å ânakjykker, dæmmeså.

Men Bonavedde satte me sijn Vrønsk ijnn ouer Kjærkjegåragjâred, å der kujnne di Ujnnejordiske inte følla’ijn. For på ijnviad Jor tore di inte komma, kantroed.

Søllbægered satte Bonavedde på Altered ijnna i Kjærkjan, å der står ed inu, hvis de inte e væk tâd.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk