Bekymrede borgere spørger til sikringsrum

Hos beredskabet oplever man i stigende grad henvendelser fra borgere, der vil gardere sig i tilfælde af angreb. En reel, men fortsat abstrakt bekymring, understreger viceberedskabschefen.

Hvor kan jeg søge sikkerhed, hvis krig eller anden undtagelsestilstand bryder ud?

Det spørgsmål lader flere borgere i stigende grad at spørge sig selv, fortæller viceberedskabschef i Bornholms Regionskommune Klaus Rønne Jensen.

I beredskabet håndterer man nemlig flere henvendelser på øens sikringsrum. Hvad man med andre ord også kan betegne som bunkere og beskyttelsesrum, og som der bruges i tilfælde af luftangreb.

Tallene er dog fortsat i den lave ende med et par henvendelser månedligt, der har ligget stabilt de seneste fire måneder. Men det er dog trods alt en ny udvikling af borgerhenvendelser, man ikke har set før, fortæller Klaus Rønne Jensen.

– Der er kommet en helt anden bevidsthed om sikkerhed i tilfælde af kriser, og det oplever vi i høj grad, fortæller viceberedskabschefen, der i samme ombæring også håndterer flere spørgsmål om kriseparathed i forbindelse med forsyningskriser af eksempelvis strøm og vand.

Forelægger ingen protokol

Spørgsmål til sikringsrum går oftest på, hvor et sådan er lokaliseret nærmest på den pågældende borger.

Og selvom det er længe siden, at et sådant har været relevant i dansk historie, er det i lyset af blandt andet krigen i Ukraine kommet på folks radar.

– Jeg har så sent som i sidste uge talt med nogle borgere, der spurgte til sikringsrum på Nordbornholm. Her mener nogle at kunne huske lokationen tilbage fra 2. verdenskrig, og så vil de gerne vide, om det stadig passer, siger Klaus Rønne Jensen.

Og selvom viceberedskabschefen ikke har beføjelse til at oplyse præcis, hvor et sikringsrum befinder sig, har han ofte held med at mane bekymringerne til jorden, fortæller han.

– Det handler om at tage en rolig snak med borgerne om, hvordan de i givet fald skulle bruge et sikringsrum, og hvordan de vil blive oplyst om det, hvis det en dag skulle blive relevant, siger Klaus Rønne Jensen, der dermed også fremhæver, at man fra statens side heller ikke på nuværende tidspunkt har nogen reel protokol for et sådant scenarie.

Et bevis i sig selv på, at man fortsat ikke er i alarmberedskab, understreger han.

– Der er jo ikke nogen informationsside om beskyttelsesrum, som det er nu. Ligesom de sirenevarsler vi har i dagens Danmark kun omhandler ulykker indendørs - såsom brand. Og skulle det blive aktuelt med andre, ja så ville der jo komme en informationskampagne om det, siger Klaus Rønne Jensen.

Teoretisk plads til 19.000

Tilbage i 2022 fik landets kommuner påbud om at logføre de sikringsrum, der var til rådighed.

På Bornholm dækker optegningen over en række større kommunalt ejede sikringsrum, der særligt er lokaliseret i Rønne, såvel som små privatejede sikringsrum fordelt over øen. Det er ikke muligt for beredskabet at oplyse præcis, hvor mange sikringsrum der findes på Bornholm, men man ved dog, at man har rammerne til at huse 19.000 borgere.

Og dette tal er teoretisk, da man kun har ajourført listen med BBR-registret og ikke fysisk har været ude og inspicere stederne, fortæller viceberedskabschefen.

– Dem, der ligger under kommunalt regi, dem kender vi og ved, at de er klar til brug, skulle det blive nødvendigt. I forhold til de private har vi lavet stikprøver, og nogle steder har det set fint ud og andre steder knap så fornuftigt i forhold til, hvad loven siger faciliteterne skal være. Andre steder er rummet blevet revet ned med bygningen og ikke efterfølgende registret, så der er en del forbehold, fortæller Klaus Rønne Jensen.