Per Rønshof fra Rønne var blandt de allersidste, der så Heine Mortensen i live. Sandsynligvis var han den allersidste, som Heine Mortensen havde en samtale med. Per Rønshof kendte Heino Mortensen i de sidste 20-25 år, før hans liv sluttede i nat som 46-årig. I hele hans liv som voksen.
– Jeg havde lige snakket med ham fem minutter før overfaldet. Det finregnede i mandags, så jeg kørte ham hjem omkring klokken 17, fortæller Per Rønshof.
– Det ærgrer mig meget, at jeg ikke kørte ham helt op til hans opgang. Jeg skulle have fulgt ham helt op til hans dør, for han havde lige fortalt mig, at der var nogen, der var efter ham. Nogle, der havde set sig sure på ham og råbt efter ham nogle gange.
– Jeg skulle have fulgt ham helt hjem, for hvis der stod nogle og ventede på ham, er jeg også ret stor og stærk, siger Per Rønshof.