I forhold til Arnager, Boderne og Vang henviser BAT til trafiktællingen, der viser, at der er relativt få passagerer, der benytter de stoppesteder, som trafikselskabet dropper i år. Alle tre steder er det ifølge BAT desuden vanskeligt at vende om sommeren.
– Årsagen til, at vi ikke kører de steder, er, at vi kører forgæves langt de fleste gange. Hvad hvis der nu sidder 30 mennesker i bussen og tænker, hvorfor de skal bruge 10 minutter på at køre derned, når der hverken er nogen, der står af eller på, siger Kim Kock-Hansen.
I Snogebæk er der meget trafik og mange fodgængere, og gåafstanden fra det alternative stoppested til byen er nogle få hundrede meter, og ved Balka gør en kort gåafstand på nogle få minutter sig også gældende. Hvad Gudhjem angår, så opstår der ifølge Kim Kock-Hansen nogle ret store forsinkelser ved at køre ned igennem byen, fordi der er så mange mennesker om sommeren.
– Rute 7 og 8 er sommerruter, som primært er tiltænkt turisterne. De er ikke en del af det faste rutenet og den faste infrastruktur på Bornholm, siger han.
Gudhjem som referenceby