Balkakjøvvenesarijn på borrijnholmst

Torsdag den 12. september indleder jeg Litteraturens Folkemøde i Nexø med lanceringen af bogen “Fira borrijnholmska storrjer” (håber at møde mange Bâgsie-læsere!) Bogen indeholder fire af Martin Andersen Nexøs såkaldte bornholmernoveller i en tosproget udgave, hvor den rigsdanske originaltekst på højresiderne spejles i den bornholmske oversættelse på venstresiderne.

Indtil for nylig var Nexø – eller “Balkakjøvvenesarijn”, som han blev kaldt i sin skoletid – næst efter H. C. Andersen den mest oversatte danske forfatter. Når jeg nu for første gang har oversat ham til bornholmsk, skyldes det ikke mindst, at teksterne både giver et fascinerende indblik i bornholmske kulturforhold og bærer tydeligt præg af bornholmsk sprogbrug.

Det har været både sjovt, interessant, lærerigt og til tider vanskeligt at oversætte novellerne. For at de skal lyde troværdigt på bornholmsk, må mange sætninger nemlig helt omskrives. Her har jeg bestræbt jeg mig på at skrive et mere traditionelt bornholmsk, som det kunne have lydt hos de personer, der optræder i historierne. Derfor svarer sproget snarest til sproget hos bornholmere født i anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Jeg tror – og håber – ikke, at det lidt gammeldags sprog vil virke afskrækkende, men at det snarere vil skabe interesse for det bornholmske. Er der ord og udtryk, man ikke forstår, har man nemlig den rigsdanske originaltekst på modstående side til hjælp.

Ud over at stimulere interessen for bornholmsk sprog håber jeg, at bogen vil få flere bornholmere til at få øjnene op for, hvor stor en forfatter Bornholm har fostret. Nok trådte han sine første barnesko i København, men det var i vid udstrækning ungdommens og “horratidens” oplevelser på Bornholm, der formede ham som forfatter.

Nexø er fabelagtig til at skildre hverdagslivet i sidste del af 1800-tallet, når han krydrer skildringerne med ikke kun barske, men også humoristiske træk fra det levede liv. Se eksempelvis den følgende lille smagsprøve med de tre indledende afsnit af historien “Sjæbna” (Skæbne):

Ola Dâua va inu mera darrhænder dæjn dâjn ijn æjlla. Frå de fælles fâd mitt på bored gjikk ejn milkavai ud te borkântijn å opp âuer hans pena væst – læje te mujnn. På vær jimmtur strødde sjen igrân bâg ætte sai, som ville hon varra sikker på, a hon kujnne fijnna vai tebâges te fâd ijænn. Vær gång, a væsten fikkj igrân me, sænde Gjârta sijn majn et bistert blikk, å Ola spode sai å torra ud me hånnbalmijn.

Kjylemilk va forræsten Oles løstarætt, mæn hajn hadde vanskelit me å begå sai me ’na nu. Gjârtes kjyler va håra me en filku he, å Olesa gømma kujnne ønte ræjti hantera dom. Di smott ud i kjæwtijn å ijnn i mujnn ijænn, å Ola sodd å halkada i ’ed.

Ijnnijn sâ nâd, mæn toggereskavijn gâ nokk ly frå sai, de löd som et helt varkstæd. Å når Ola ræjti tâu sai sammen, vænde hajn iven i hâud som ejn hujnn, a dær slider i ijnnmâd. Me ett for en kjyla idå mujnn på’jn å âuer i fâd ijænn, a dæjn slo ner idi som en bomba. Ola så betutader ud, mæn dræjnn flâzgrinada, å Gjârta âu; å så flâzgrinada Ola âu me hela kroppijn. “Hon gjikk sgu i sin moer ijænn”, sâ hajn å kjikkada lânt fram – “vår fankijn ble du å?” å hajn râgada runt i fâd me sin sje, sjâulit så’d ud. Dræjnn va farru å sjønka sammen å grin. “Du skujlle bedded mærke i ’na”, sâ Gjârta. Hon gâ’jn skakkhâzer for tænnarna, a hajn fattades. “Ded va âu min ait, mæn hon ville ju ønte gje tid. Jâ bider bæst å me dæjn annra ænnajn, ska jâ sai vos, å du skujlle allri kujnna tâ fail å vârarna. Mæn de ska ju hâ sin tid, som sait e”. “Fi, du skujlle skamma dai, skujlle du – å snakka seddan ver bored”, sâ Gjârta å røste på hâud. Mæn hon grinada livæl.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk