Det måtte de, fordi der i løbet af natten blev holdt fest på arealet, hvor der var lavet bål på et sted, der ikke var indrettet til at lave et bål.
Bålet var heller ikke blevet slukket.
– Der var en bekymret borger, der var gået forbi og opdagede det her til morgen - og fuldstændig korrekt konstateret, at der var gløder i det meget tørre græs, som ulmede dernede. Så vi var forbi for at slukke det og er på vej hjem nu, fortæller indsatsleder hos Bornholms Brandvæsen Klaus Rønne.
Det kunne dog være endt meget værre, fortæller han.