Hasle/Rutsker Pensionistforening har efterhånden flere gange arrangeret busrejser til forskellige egne i Danmark, og sådan bliver det også i år.
Der er 36 tilmeldinger til turen 12.-15. august, som går til Fyn, hvor selskabet skal bo på Hotel Ærø i Svendborg.
Programmet byder på mange forskellige oplevelser, blandt andet ture til Ærø og Langeland, oplyser foreningens formand, Jørn Rasmussen.