Politiets automatiske trafikkontrol blitzede løs i bededagsferien. Både fredag, lørdag og søndag var målebilen på gaden, og alle tre dage havde den noget at lave.
Fredag blev der målt på Borrelyngvej, hvor man må køre 80 kilometer i timen. Ni bilister havde for meget fart på, og den højeste hastighed blev målt til 106 kilometer i timen.
Derefter blev der målt på Stenbrudsvej i Nexø i 50 kilometer i timen-zone. Der kørte seks bilister for stærkt, og højeste hastighed blev målt til 65 kilometer i timen.
Første stop lørdag var Poulskervej i 80 kilometer i timen-zone, hvor syv bilister ikke kunne overholde fartgrænsen. Højeste hastighed blev målt til 114 kilometer i timen, hvilket udløser et klip i kørekortet.