Martin W. Kok-Hansen fra Danbolig i Rønne formoder også, at der i den kommende tid vil komme mere fokus på energiforbruget.
– Køberne har ikke gjort det så meget før, men sådan som tiderne er nu, så vil de nok se mere den vej. Det har været sådan tidligere, at folk har kigget meget efter, om der var brændovn i huset, men efter at briketterne er steget så voldsomt i pris, så betyder det måske ikke så meget mere. Folk er blevet ramt lidt på pengepungen, kan vi mærke.
Martin W. Kok-Hansen husker tilbage på en tid, hvor det var vigtigt for køberne, at der var et oliefyr i huset, fordi det var en billig og fornuftig opvarmning, men så kom fjernvarmen, og så var der mange der skiftede til det. Og de der ikke kunne skiftede til et pillefyr.