'Vi skal helst ikke blive under 200 - så mister vi byskiltet'

'Vi skal helst ikke blive under 200 - så mister vi byskiltet'
Det går stille og roligt og godt i Pedersker. De drømmer bare om flere fastboende borgere, der kan benytte sig af Brugsen året rundt og gerne børn, der kan bruge skolen også. Foto: Sarah Thun Kristensen
Onsdag 13. august 2025 • 05:30
Onsdag 13. august 2025 • 05:30

Flere børnefamilier, som bor i byen på fuldtid, og færre fleksboligejere, som hverken giver vinteromsætning i Brugsen eller engagerer sig i frivilligt arbejde. Det er drømmen om fremtiden i Pedersker, hvor det ellers går godt med både skole, brugs og en børnehave på vej.

En eftermiddag i august rullede Tidendes lyserøde kassevogn ind på parkeringspladsen ved Pedersker Samlingshus. Her i byen bor der kun omkring 220 mennesker året rundt - alligevel har byen en veldrevet brugs, en skole, og lige om lidt åbner en børnehave.

Formand Kaj Jørgensen skaffer en kop kaffe fra automaten i Brugsen, og snart sidder vi bænket midt i brugsens relativt nye have. Et grønt åndehul med bænkesæt og blomster.

Også formanden for brugsforeningen, Christian Lund, og Alex Speed Kjeldsen, som er bestyrelsesmedlem i begge ovennævnte foreninger, er klar på en snak om humlebyen, som slet ikke burde kunne flyve, men som gør det alligevel.

I virkeligheden burde der nemlig slet ikke være en brugs i den lille by med de godt 200 indbyggere. I sognet bor der bare omkring 400, og så er der 1.000 sommerhuse i Sømarken.

– Noget af det, der er vigtigt for sådan en by som vores, det er, at man har et mødested, og det er Brugsen. Går vi nogle få år tilbage, så var det mere sandsynligt, at vi ikke havde en brugs, end at vi havde en brugs, men vi har holdt fast, og det har bidraget til fællesskabet, starter Alex Kjeldsen.

Selvom byen har afgivet sit stadion til sommerhusbyggerier, så er de nemlig klar til at kæmpe for det, de har allermest kært.


Fra venstre: Kaj Jørgensen, Alex Speed Kjeldsen og Christian Lund i Brugsens have. Foto: Sarah Thun Kristensen

En efternøler i protest

Christian Lund gætter på, at byen for alvor fik kontakt til sin kampgejst for de omkring 20 år siden, da de måtte på barrikaderne for byens skole.

– Det var en meget hård kamp, men det var som om man fandt ud af, at når man står sammen, så kan det lykkes, fortæller han.

– Jeg tror, at vi i Pedersker har en ret stor bevidsthed om individets egen rolle. Der kommer ikke nogen og redder os, og det kan faktisk godt være noget positivt, at man har røven i vandskorpen hele tiden, supplerer Alex Speed Kjeldsen, som mener, at det holder borgerne skarpe og engagerede.

– Men vi har også en tro på, at når vi har en skole og nu også snart en børnehave, så er det mere attraktivt, for så er de strukturelle rammer på plads for en børnefamilie.

Nu er næste skridt bare, at flere børnefamilier skal flytte til byen, for hvis skolen skal blive ved med at være der, så kræver det nemlig, at der er børn i byen.

– Dengang vi kæmpede for skolen, var der faktisk flere, der fik en efternøler i protest. Der var sådan et baby boom i Pedersker, husker Christian Lund.

Han fortæller, at man kunne lave et helt lille fodboldhold med børn fra den årgang. For hvis skolen manglede børn, så skulle de få børn.

– We'll show them, ler han.


Den hyggelige have har en række frivillige været med til at anlægge, og det har givet et stort fælles ejerskab. Foto: Sarah Thun Kristensen

Mr. Pedersker

Siden dengang har Pedersker så atter stået sammen i 2018, da byens brugs skulle reddes.

Det lykkedes de som bekendt også med, og i løbet af de seneste år har en god flok frivillige været med til at anlægge Brugsens have, som er blevet et sted, hvor byens borgere og turister kan mødes under åben himmel.

– Flere af dem, der deltog i arbejdet med haven er blevet engageret i Brugsen på forskellige måder, forklarer Alex Kjeldsen.

Haven bliver også passet af de lokale, og her er opgaverne delt op, så der er mulighed for at tage ejerskab over græsslåning, blomstervanding og andre småopgaver, som får det hele til at hænge sammen.

– Vi har også holdt vores lille byfest her, og det har faktisk været en succes i forhold til at lave sådan et mødested, for vores stadion er jo helt lukket ned, og så er der bygget sommerhuse, fortæller Kaj Jørgensen.

Han er en slags Mr. Pedersker, og det er ham man går til, hvis der er noget, oplyser de to andre.

Den 76-årige Kaj Jørgensen har da også boet i Pedersker stort set hele sit liv. Her i sognet er han barnefødt og vokset op, og selvom han har været en tur forbi Jylland i forbindelse med sin uddannelse og endda også boet en kort periode i Rønne, så flyttede han snart tilbage til Pedersker.

Her går det stille og roligt, og folk dukker op til de ting, der bliver arrangeret.

– Og vi hører fra folk, der flytter hertil, at de synes det er nemt at engagere sig i lokalsamfundet, så det er virkelig godt, fortæller han.

Ønsker færre fleksboliger

Den store udfordring i Pedersker er som i mange andre af de små bornholmske samfund, at de bliver færre og færre, der bor der i byen hele året rundt.

– Vi vil gerne finde ud af, hvordan vi tiltrækker flere børnefamilier, og så vil vi gerne undgå, at flere huse bliver til fleksboliger, for vi er blevet en del færre, end vi var for tre år siden, fortæller de tre samstemmende.

Det er ellers ikke noget problem at få husene i Pedersker solgt - snarere tværtimod.

– Vi oplever, at flere huse bliver omdannet til fleksboliger, men vi skal helst ikke blive under 200, for så mister vi byskiltet, mener Kaj Jørgensen.

Det er dog ikke det fysiske byskilt, der for alvor er et problem, men det faldende indbyggertal er en udfordring, fordi det er svært at holde gang i en butik, hvis der ikke bor nogen om vinteren.

– Vi har jo slet ikke de problemer, de har i Aarsdale og Listed, hvor det er en meget stor procentdel af fleksboliger. Vi har måske 10-12 procent fleksboliger, men det kan mærkes, når der kun er 100 huse i byen, fortæller Alex Kjeldsen.

– Antallet måtte gerne være lavere, for vi mangler den omsætning om vinteren. Men så længe kommunen giver mulighed for fleksordning, så kan vi jo ikke rigtig gøre noget, bliver de enige om.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor meget fleksboligejerne bruger deres hus. Men det er sjældent, at de melder sig frivilligt til opgaver i byen, fortæller Kaj Jørgensen.

– Men man skal ikke vise pas og bevise, at du går fire generationer tilbage i Pedersker, for at få lov til at engagere sig, smiler han.


Fra venstre: Christian Lund, Alex Speed Kjeldsen og Kaj Jørgensen i Brugsens have. Foto: Sarah Thun Kristensen

Nye tiltag er velkomne

Helt generelt, fortæller Kaj Jørgensen, så vil de allerhelst, at de folk der flytter til Pedersker har et ønske om at deltage i byens liv.

– Når man bor i en lille by, så har man brug for den nærhed, og for at man hjælper hinanden, når der er brug for det, forklarer han.

– Men det vil folk også gerne. Så længe de ikke skal være i bestyrelsen, så vil de gerne hjælpe med alt muligt.

I Lokalforeningen er de desuden begejstrede for, at der starter nye ting op i byen. Blandt andet åbner den nye børnehave snart, ligesom mejeriet på hovedgaden er ved at blive bygget om af det driftige Groland-par.

– Det hele trækker jo folk til, så det er meget positivt, og det er godt med nyt blod, så det hele ikke bliver for indspist.

Alex Speed Kjeldsen nærmer sig de 50 år, og han husker fra sin barndom i Pedersker, at der var mange butikker i byen. Sådan er det ikke længere, og derfor er man i byen fortsat indstillet på at holde fast i Brugsen med næb og klør, for de er overbeviste om, at de nye tiltag er et resultat af, at der stadig er både skole og en dagligvarebutik i byen.

– Så lige nu er det vigtigste, at de nyopstartede tiltag overlever. Men det er bare nemmere at trække noget til et sted, hvor der er noget i forvejen.

Drømmer om øko-byggeri

I fremtiden drømmer de om mere liv, flere butikker og flere børn i byen, og så håber de på at få flere boliger - måske på en spændende og moderne måde.

– Det er faktisk en rigtig stor drøm. Vi vil gerne have sådan noget øko-byggeri eller sådan noget, der appellerer til en lidt yngre gruppe, der vil kaste sig ud i noget lidt alternativt i tilknytning til byen. Selvfølgelig ikke som Christiania, men noget hvor vi kan søge nogle fonde, så det ikke behøver koste alverden, forklarer Alex Kjeldsen.

Et sådant byggeri ville kræve en dispensation for de regler, der er i landzonen, og det kan gøre det vanskeligt at få den drøm til at blive til virkelighed.

– Men vi må jo bare være helt ærlige og sige, at boligselskaber og sådan noget lignende - det vil aldrig kigge i vores retning.

Selvom Pedersker ikke ligefrem er en kystby, så mener de nok, at området er attraktivt med skov i baghaven og tre kilometer til stranden.

– Men det skal være helårsboliger, som man selv kan bygge med på, så det kan tiltrække nogle unge og driftige børnefamilier. Så får vi også løst det demografiske problem.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT