15 byer: Så få tror på bopælspligt

De fleste borgerforeninger er enige om, at det er en spændende idé at tage bopælspligten op med en dialog og eventuel afstemning. Men kun tre ud af de 15 adspurgte borgerforeninger tror på et ja til bopælspligt.
Borgerforeningerne tager godt imod Enhedslistens foreslag om at starte en dialog om bopælspligt i de bornholmske byer.
Men de færreste borgerforeninger genkender billedet af de tomme ruder og den stille vinter, hvor alle flexboligejerne er forsvundet.
– Vi har ingen tomme boliger, og husene bliver solgt hurtigt, så jeg tror ikke, man mener noget om det i Vestermarie, fortæller Bente Johansen, som er næstformand i borgerforeningen, og hun bakkes op af Flemming Rasmussen, som er formand for Østerlars Borgerforening.
– Vi har ikke mange tomme huse. På et tidspunkt havde vi 10-12 tomme huse, og så var der pludselig rift om dem, og så var de alle sammen solgt. Jeg tror, der står et hus til salg lige nu. De fleste huse, der står tomme, er helårsboliger, som er solgt, hvor folk kommer seks-otte gange om året, fortæller han.
Det er heller ikke et problem i Nyker med mange tomme huse.
– De fleste, der køber hus her, har arbejde i Rønne, og vi har måske bare to eller tre boliger, der bliver brugt som sommerhuse, fortæller Claus Peter Hansen, som er formand for Nyker Borgerforening.
Han gætter på, at problemet er større i de kystnære byer, hvor havudsigt og havnemiljøer lokker turisterne til at omdanne et helårshus til flexbolig.
Men hverken naboerne i Sorthat-Muleby eller i kystbyen Arnager oplever, at den ophævede bopælspligt er et problem.
– Der bliver bygget mange helårsboliger, og vi oplever ikke, at mange af dem står tomme eller bliver brugt som sommerhuse, fortæller Bo Johansen fra borgerforeningen i Sorthat-Muleby.
– Vi har nogle tomme huse i Arnager, men det er ikke mange, siger Arne Ipsen, som er formand i borgerforeningen.
Der er ingen tomme boliger i Listed. Vi har et par huse til salg, som er kommet til salg relativt for nyligt, og de skal nok også blive solgt, og nok også som flexboliger, fortæller Karen Nørregaard. Arkivfoto: Berit Hvassum
Flex-ejere engagerer sig
I flere af kystbyerne har de da også en del boliger, der ikke beboes hele året rundt, men det er ikke nødvendigvis et problem, mener Jakob Jensen, som er formand for borgerforeningen i Bølshavn.
– Vi er lige nu 22 fastboende i Bølshavn, men til vores arrangementer møder der altid 40 til 50 personer op og til havnefesten op til 200 mennesker. Folk tilrettelæger deres ophold her i forhold til de aktiviteter, der er.
Han ærgrer sig over, at det ser ud til, at partiet allerede har besluttet sig for at en genindførelse af bopælspligten er vejen frem, når der skal skabes liv i byerne.
Han bakkes op af Brita Hansen, som er formand for Tejn borgerforening.
– For 10 år siden havde vi 40 huse til salg i Tejn, og det var et kedeligt syn at køre gennem Tejn med alle de til salg skilte. Nu er der rift om husene i byen, og priserne er steget til det dobbelte på de 10 år, fortæller hun.
Hun oplever desuden, at flere husejere i Tejn har benyttet muligheden for flexbolig til at købe og renovere et hus i deres eget tempo, fordi de ikke behøver flytte ind med det samme.
Også i Nylars oplever Gitte Sommer, at husene bliver solgt.
– Det er bedre, at de boliger, der ligger langt ude på landet, bliver vedligeholdt og brugt af og til frem for, at de står og forfalder, og vi har også nogen, der har en flexbolig, og som engagerer sig i borgerforeningen og deltager i byens liv, fortæller hun.
I Rø oplever de også, at flex-naboerne er interesserede i at engagere sig, og her har de to pladser i borgerforeningens bestyrelse, som er øremærket beboere af fleksboliger. De har derfor accepteret tingenes tilstand og prøver at få det bedste ud af det, fortæller Anne-Marie Lyster Riis, som er formand i Rø Borgerforening.
– Vi har en oplevelse af, at vores fritidsboligejere er flinke til at sætte noget julepynt i vinduet og lys i hækken, også når de ikke er her, så der ikke ser så mørkt og koldt ud.
Hun er bekymret for, om husene bliver solgt, hvis der er bopælspligt.
– Nu bliver husene solgt og sat i stand, uden at man nødvendigvis skal bo der hele tiden.
Bo Johansen fra Sorthat-Muleby mener, at forslaget fra Enhedslisten kan blive en meget dyr proces at gå ind i. Arkivfoto: Jens Erik Larsen
Rart at have naboer
Kaj Jørgensen fra Pedersker Lokalforening synes, det er en god ide med en afstemning, og det er hans opfattelse, at der er enighed om, at bopælspligten i Pedersker skal genindføres - i hvert fald inden for byskiltet.
– Jeg tror, vi har omkring 10 huse, der er fleksboliger. Vi vil meget nødig have 10 mere, for så begynder der at blive mange sorte huse om vinteren, fortæller han.
Også i Listed tager de med glæde imod forslaget om en afstemning, fortæller formand Karen Nørregaard.
– Den modstand mod bopælspligt, der har været i Listed, har været fra de mennesker, der har købt helårsbolig og sat dem i stand og regnet med, de kunne være flexboliger på livstid. De var bekymrede for, at hvis der blev genindført bopælspligt, så ville de miste retten, for så ville det følge ejeren og ikke huset, forklarer hun.
Men der åbner det nye forslag for, at huse, der allerede har status af flexbolig, ikke mister den, og det kan være afgørende for flex-boligejere, mener hun.
– Men med det her forslag, så kunne man forestille sig, at flexboligejerne også siger, at det er rart at bo et sted, hvor der også er nogle fastboende. Så måske er der en lille chance for, at flertallet ville stemme ja. Vi mangler stadig detaljer, men vi er meget åbne for det forslag, de er kommet med. Jeg synes, det er fornuftigt.
I Stenseby og omegn har de heller ingen tomme huse, og de oplever også, at flex-bolig ordningen giver tvivlere mulighed for at smage på livet på Bornholm.
– Der er ingen permanente tomme huse nu. De fleksboliger, der er, bliver brugt en del, og der bliver løbende renoveret i bygningsmassen, fortæller han.
I Tejn mener de, at afskaffelsen af bopælspligten har været en utrolig god mulighed for at vækste byen. Arkivfoto: Jacob Jepsen
For sent at genindføre
I Arnager nævner de, at det er alt for sent at begynde at genindføre bopælspligten, og det samme mener Finn Brink Petersen, som er formand for Helligpeder Havn.
– Vi kan desværre ikke spole tiden tilbage. Det løb er kørt. Ingen huse hernede bliver solgt som helårshuse længere. Men nu er salget gået i stå, og her er i hvert fald tre huse med udsigt over havet til salg, fortæller han.
I Vang er man i løbet af de seneste 10 år gået fra at være omkring 100 til at være cirka 50 helårsbeboere, og i beboer- og grundejerforeningen repræsenterer de derfor både de fastboende og sommerhusejerne, og de kan både se positive og negative perspektiver.
– Der er kommet flere mørke vinduer om vinteren. Men der er hele tiden lidt for og lidt imod. Vi har fået renoveret en del huse i de senere år, og jeg synes, at der kommer folk hen over hele året i mange af fleksboligerne, og huspriserne er steget, fortæller Iris Kofod, som er formand.
Hun har ikke noget bud på, hvad borgerne vil sige, hvis det kommer til en afstemning om bopælspligten.
Ud af de 15 adspurgte borgerforeninger er der kun tre, der gætter på, at borgerne vil stemme ja tak til at få genindført bopælspligten. Seks tror, at borgerne siger nej tak, og seks ved ikke, hvad borgerne mener.
Kommunalbestyrelsen splittet
På bagkant af et debatindlæg fra Enhedslisten i Tidende, hvor partiet foreslår, at borgere og fleksboligejere får mulighed for at debattere - og stemme om - hvorvidt der igen skal være bopælspligt i deres by, lavede TV 2/Bornholm tirsdag en rundspørge hos de resterende partier i kommunalbestyrelsen og spurgte om deres holdning til en udvidet bopælspligt.
Her svarede Socialdemokratiet, Venstre, Konservative samt løsgængeren Jonna Nielsen, at de er imod udvidelsen. Det udgør ni mandater mod Enhedslisten syv. Kristendemokraterne, Bornholmerlisten og Dansk Folkeparti kunne ifølge TV 2/Bornholm ikke på stående fod sige, om de er for eller imod en udvidelse af bopælspligten.
NYT JOB
MEST LÆSTE

Farlige vaner starter i stilhed

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration