Gud har ikke forladt os

Mandag. Da Jesus lod sig føde, var det for at tilbyde sig som konge for dem, der ønsker ham som konge. Jøder og ikke-jøder, kvinder og mænd, børn og voksne.

Guds folk, Israel, ved hvad det vil sige at afvise Gud som konge. Det frugtbare land, Gud havde givet dem, blev splittet, beskåret og til sidst helt taget fra dem. Det pragtfulde tempel, Salomo byggede, blev berøvet alt af åndelig og menneskelig værdi og værdighed og til sidst revet ned sten for sten. Fællesskabet og samhørigheden i folket slog revner, da de begyndte at stole på og tilbede fremmede guder.

Israels historie viser os, at alt afhænger af Guds beskyttelse og velsignelse. Velstand, glæde, tryghed, fred, enhed. Da Gud vendte folket ryggen, mistede de alt.

Nu proklamerer Esajas budbringerens komme med glædens budskab: "Din Gud er konge." Gud har magten, han regerer, og han er kommet til dig. Barnet i Betlehem fortæller, at vores Gud ikke har forladt os. Han har stadig magten, og han ønsker at være vores konge.

Vi må tage ved lære af Guds folks historie. De afviste Gud som deres konge, og det blev deres ulykke. Ligesom Gud blev født til verden i Betlehem, sådan ønsker han at blive født i os. Det er, hvad der sker i dåben. Lad os da byde ham velkommen som konge. Lad os stole på ham og tilbede ham alene. Uden Gud bliver vores liv berøvet sin åndelige og menneskelige værdi og værdighed og lagt i ruiner. Men med Gud som konge vil vi blive bygget op til et evigt liv i velstand, glæde, tryghed, fred og enhed.

At fejre Jesu fødsel er at byde Gud velkommen som konge i sit liv og bede ham om at genopbygge mig som et tempel for sin Hellige Ånd.

Es 52,7-10