En forsmag på forløsning

Tirsdag. Spøgefuldt har man sagt, at om de hellige tre konger ved vi hverken, om de var hellige, om de var tre, eller om de var konger. Når der alligevel er en tradition for at kalde de vise mænd for de hellige tre konger, skyldes det nok, at de dels bringer tre gaver med sig: guld, røgelse og myrra, dels i denne Esajas-profeti siges at komme fra Midjan, Efa og Saba.

Kirkefaderen Origenes fra Alexandria (død 254 e.Kr.) talte om, at de vise mænd repræsenterede de tre verdensdele, man kendte i antikken: Asien, Europa og Afrika. Man kan sige, at de vise mænds besøg er en lille forsmag på den store genforening på forløsningens dag.

Det samme gælder pinsedag. Under indflydelse af Helligånden talte de tolv apostle om alt det fantastiske, Gud havde gjort gennem Jesus. Og dette talte de om på en lang række forskellige sprog. Pinsen er et udtryk for, at Gud vil, at budskabet om Jesus skal nå verden rundt. For Gud ønsker, at alle mennesker, folkeslag og nationer en dag skal samles foran den ophøjede Kristus og følges med ham ind i lysets evige rige.

Da de vise mænd bøjede knæ for Jesus-barnet som repræsentanter for alle verdens folk, fik verden en lille forsmag på forløsningens dag. Da Ånden fik apostlene til at tale om Jesus på mange sprog, var det endnu en forsmag på, at Gud bryder alle barrierer og grænser. Drømmen om at overvinde alle forskelle og se verdens folk stå sammen og blive forenet på tværs af kulturer, sprog, hudfarve og nationalitet lever hos rigtig mange af os. Når vi læser om de vise mænd og ser dem for os, mens de knæler ved krybben, mindes vi om, at denne drøm en dag bliver virkelighed for alle, som tror på Jesus. I ham er der skabt et åndeligt sammenhold, som går på tværs af alle menneskelige skel og forskelle. Og når vi møder kristne, som ikke ligner os, kan vi erfare dette sammenhold som en lille forsmag på forløsningen i Jesus.

Es 60,1-6