Den fuldkomne glæde

Tirsdag. Det er Jesu ønske, at vores glæde skal være fuldkommen. Derfor vil han have os til at bede til Faderen i sit navn, for bønnen i Jesu navn vil Faderen besvare, så vi får del i den fuldkomne glæde.

Det, der først falder mig ind, når jeg beder, er mine umiddelbare behov. Det kan være behov for kræfter til krævende opgaver, sundhed for mig selv og min familie, eller behov som kan realiseres ved hjælp af hård valuta.

Alle disse ting er jeg velkommen til at bede Gud om. Han opfordrer mig endda til det i Fadervors bøn om det daglige brød, og eksemplerne på hans velsignelser er mange. Men Gud ved også, at overskud af kræfter, helbred og penge ikke er den fuldkomne glæde. En dag tages det hele fra mig og forgår, og det vil blive tydeligt, hvor ufuldkommen og foreløbig en glæde der er forbundet med disse ting.

Den fuldkomne glæde, Jesus vil give mig, er forbundet med at bede til Faderen i Jesu navn. At bede i Jesu navn er at bede Faderen om alt det, han kan give mig i kraft af Jesu død og opstandelse. Det er alt det, som ikke forgår: Tilgivelse for al synd, frihed fra tyranni under Djævelen og opstandelse til et evigt liv i Guds fuldkomne rige.

Disse gaver vil Faderen altid give os, når vi beder ham om dem. Men han giver os dem ikke automatisk, han giver os dem som svar på vores bøn, for at vi ved at modtage disse gaver fra ham skal opleve den fuldkomne glæde, som er forbundet med at eje de gaver, som sygdom, inflation, aldring, ja, end ikke døden kan tage fra os.

Joh 16,23-28