Dåb og tro

Onsdag. Dåben er en enestående begivenhed. Ligesom man ikke kan eller skal fødes to gange for at blive et menneske, sådan kan eller skal man heller ikke fødes to eller flere gange for at blive en kristen. Man kan blive umenneskelig på mange måder. F.eks. ved at handle umenneskeligt over for andre, ved at ignorere sine fysiske behov og begrænsninger eller ved at foragte det, der hører et menneskeliv til: arbejde, hvile, venskab, familie, seksualitet og så videre. Vejen tilbage til at blive et sundt menneske går ikke omkring en livmoder. Vejen er at besinde sig på, hvad det vil sige at være født som et menneske.

På samme måde med den åndelige fødsel af vand og Ånd. Den kan og skal ikke gøres om, selv om jeg bliver ukristelig. Hvis et døbt menneske bevæger sig bort fra Kristus, forlader det kristne fællesskab, lægger Bibelen på hylden, lader bønnen forstumme og opgiver det liv i hellighed, som svarer til evangeliet, så er vejen tilbage til at blive et sundt, åndeligt menneske ikke en ny dåb. Vejen er at besinde sig på, hvad det vil sige at være en kristen.

Det vigtigste, der følger af at være et døbt menneske, er at tage imod Jesus og vidnesbyrdet om ham. Sammen med dåben er det troen på og tilliden til Jesus, som giver adgang til Guds evige rige. Som kristne må vi derfor sørge for at få den næring, som gør, at vi kan vokse i troen. Den næring finder vi i vidnesbyrdet om Jesus. Af samme grund skriver Paulus: "Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud." (Kol 3,16).

Joh 3,1-15