København lægger fredag gader til 1. etape i årets udgave af Tour de France. I den forbindelse afspærres centrale gader i centrum af hovedstaden, og Bornholmerbussen regner derfor med forskellige afvigelser fra den normale køreplan.
Det fremgår af busselskabets hjemmeside.
Fredag og lørdag opgiver Bornholmerbussen at køre til Københavns Hovedbanegård på grund af afspærringer, kødannelser og trafikkaos. Bus 866 kører derfor alene mellem Kastrup Lufthavn og Ystad.