Afspærringen på Kæmpestranden er delvist ophævet, fortæller politiets vagthavende.
– Den gælder stadig nede ved Nordbornholms Røgeri, men oppe ved Netto kan man godt komme til som gående, men det er stadig noget, vi ikke anbefaler.
Til sidst er afspærringen ved Havnevej i Tejn også stadig opretholdt, fortæller Bornholms Politi, der helt generelt opfordrer til, at man ikke færdes i de pågældende områder.
"Politi og beredskab arbejder stadigvæk flere steder på øen, bl.a. i Allinge, Tejn, Gudhjem og Svaneke. I den forbindelse opfordrer vi til, at man, for egen sikkerheds skyld, respekterer politiets og andet beredskabs anvisninger og afspærringer, skriver politiet på det sociale medie, X.