Kaas: Der er håb for det lokale sammenhold

De lokale fællesskaber er stadig nødvendige, men hvis borgerforeningerne skal overleve, kræver det omstilling og nye måder at gøre tingene på.

Lever byernes borgerforeninger for evigt?

Det spørgsmål presser sig på efter generalforsamlingen i Bornholmske Borgerforeningers Samvirke forleden.

Formand Mads Wolff kunne berette om pressede foreninger, som står midt i svære generationsskifter. Det falder godt i tråd med den generelle udfordring, når det handler om at rekruttere kræfter til frivilligt arbejde.

Men spørgsmålet bør helst ikke være, om borgerforeningerne har en fremtid. Spørgsmålet er, hvordan de får én.

For behovet er der. I stigende grad træffes beslutninger i centrale administrationer af voksende størrelser, og derfor er der brug for lokale stemmer, som kan pege på konsekvenserne i praksis.

Et godt eksempel, som Mads Wolff kom ind på i sin beretning, er diskussionerne om lukning af mindre biblioteker, der var på dagsordenen forrige år. Her blev der mobiliseret kræfter på tværs af byerne, og med sammenslutningen som afsæt lykkedes det faktisk at blive hørt. Bakket op af en opmærksom og kritisk presse, selvfølgelig.

Men hvis borgerforeningerne skal følge med tiden, bliver de også nødt til at forandre sig.

Det bliver næppe nemmere at få folk til at binde sig til fire års bestyrelsesarbejde med møder hver måned. Tværtimod. Man kan godt se en fremtid, der hviler på flere hænder, og hvor man i højere grad kan flekse ind og ud af det frivillige arbejde. Kortere projekter, flere små arbejdsgrupper, digitale møder og konkrete opgaver kan gøre det lettere at bidrage til lokalsamfundet på nye måder.

Og så skal foreningerne formentlig blive bedre til at dele viden: Hvor søger man fonde – og hvordan? Hvordan holder man gode møder? Hvordan får man unge med?

Ingen behøver at opfinde den dybe tallerken ude i de mindre byer, og netop derfor giver et samvirke ekstra god mening.

Så længe nogen er klar til at tage ansvar for deres by og for den paraply, der samler kræfterne på tværs, er der også håb for byernes borgerforeninger.