Kollegerne går i praktik - Tolstrup har en anden tilgang
– Man skal i langt højere grad tænke over, hvad man siger som borgmester. Det er ikke for at skjule oplysninger – det er simpelthen, fordi man har indflydelse, siger Frederik Tolstrup. Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen
Frederik Tolstrup har rundet 100 dage i borgmesterstolen, og mens flere af hans borgmesterkollegaer går i praktik, har han valgt en anden tilgang. Han er ikke i tvivl om den vigtigste opgave.
Landets nye borgmestre kappes i årets første måneder om at komme tættere på borgerne ved at gå i praktik i egen kommune. Men modsat borgmesterkollegaerne har Frederik Tolstrup (V) takket nej – og har en klar forklaring på hvorfor.
– Et praktikforløb kan blive relativt tidskrævende. Det kan godt tage flere dage, og jeg bruger rigtig meget tid på kommunalpolitikerne. Det er noget, jeg gerne vil prioritere – at snakke med dem og vide, hvad folk mener, og hvor de vil hen. Det skal man vide, for så kan forvaltningen lave gode indstillinger, vi kan have nogle gode drøftelser, og man kan nå frem til det, flertallet mener, siger borgmesteren.
Kan sige hej til flere
Frederik Tolstrup understreger, at det ikke betyder, at han ikke møder bornholmerne. Faktisk kan et fravalg af praktik åbne for, at der er mulighed for at komme ud til endnu flere, mener han.
– Det er vigtigt at komme rundt og besøge rigtig mange af kommunens ansatte, og hvis man er i praktik, bruger man jo rigtig meget tid med nogle få ansatte – og der vil jeg hellere rundt og sige hej til lidt flere. Jeg tror, jeg i sidste uge havde fire ud af fem aftener besat med at komme ud til bornholmere, siger han og tilføjer:
– Og så er der selvfølgelig det almindelige borgmesterarbejde. Der er en masse ting, man skal forholde sig til, og man har forberedelser til økonomiudvalgsmøder og kommunalbestyrelsesmøder og den slags. Det må man ikke gå på kompromis med.
Lader folk passe deres arbejde
Frederik Tolstrup rundede tidligere på måneden sin dag nummer 100 i borgmesterstolen, og han har allerede gjort sig nogle værdifulde erfaringer.
– Jeg ved godt, at mange siger, man skal passe på, at administrationen ikke overtager styringen – og det skal man også. Men man skal også lade sine folk passe deres arbejde.
I det ligger også, at man som borgmester ikke behøver at stikke næsen frem og blande sig i det hele, forklarer Tolstrup.
– Rigtig meget kører af sig selv og er enten underlagt regulering, så der kun er én lovlig vej, eller også er det noget andet. Så det gælder om at kaste sig over de store, vigtige ting og lade folk arbejde i fred. Man kan som politiker faktisk komme til at spænde ben for sit eget apparat ved at gå for langt ind i tingene.
Som ny i borgmesterfaget er der naturligt mange nye ting blandt andet i forhold til, hvad må man, og hvad må man ikke, men der er også ting, hvor Frederik Tolstrup kan trække på egne erfaringer.
– Det der med at skabe den gode samtale med kollegaer i kommunalbestyrelsen. Det er jo det samme i alle mulige sammenhænge, når man skal have et samarbejde til at fungere. Der kan man trække på alt det, man har med sig, siger han.
Frederik Tolstrup har et noget andet udgangspunkt, end forgænger Jacob Trøst havde, da han overtog posten. Her ses de to i et borgmesterkram, da Jacob Trøst takkede af i december. Arkivfoto: Jesper Dollerup Merved
Markant øget opmærksomhed
Da forgængeren Jacob Trøst i 2022 tiltrådte som borgmester, var han et mere ubeskrevet blad i en bornholmsk kontekst end Frederik Tolstrup, hvis navn allerede var særdeles kendt inden jobskiftet.
Alligevel mærker den nye borgmester en tydelig forskel, når han går på gaden eller er nede at handle. For der er rigtig mange, der har noget på hjerte.
– Jeg møder ofte en forsigtig tilgang – nogen vil gerne sige et eller andet og kommer med en lille ting. Og hvis der så går hul på bylden, siger de nogle flere ting, fortæller Frederik Tolstrup.
Han oplever dog, at det foregår meget hensynsfuldt.
– De kigger på, om man er i gang med noget eller har sine børn med. Går man rundt med sin familie, siger de fleste ingenting. Men jeg kan faktisk godt lide det – og det tror jeg også, man skal kunne.
Tolstrup har i den forbindelse også allerede lært, at han har været nødt til at ændre lidt på sig selv.
– Jeg har altid været glad for at sige tingene hurtigt og åbent, som jeg nu så dem. Man skal i langt højere grad tænke over, hvad man siger som borgmester. Det er ikke for at skjule oplysninger – det er simpelthen, fordi man har indflydelse.
– Mange gange kan man heller ikke gøre andet end at lytte. For der er politiske processer, som tager tid. Jeg kan ikke bare gå rundt som borgmester og sige, det gør vi, eller det gør vi ikke, siger Frederik Tolstrup.
Energi til den vigtigste opgave
Trods den øgede opmærksomhed, de mange møder og de mange samtaler på kryds og tværs, føler borgmesteren sig langt fra overbelastet efter sine første knap fire måneder.
– Det gør jeg ikke. Det hårdeste er faktisk det der med at tage ud af huset og forsvare en beslutning. Og man er nødt til det. Jeg læste her for nylig om en sag fra en helt anden kommune, hvor man havde ryddet op på en kirkegård og fjernet ting, som forældre havde lagt på børnegrave. Og så sender den borgmester et skriftligt svar til medierne. Der sad jeg bare og tænkte – den var aldrig gået på Bornholm.
– Der er man nødt til at tage ud, sige hej og være til stede. Det er energikrævende. Og det handler ikke om at have ret eller om, at alle skal være enige med mig, når vi er færdige. Men folk skal forstå, hvad vi tænker, og hvorfor vi gør det. Den opgave gør jeg mig umage med.
Og selvom Tolstrup ikke føler sig overbelastet eller overvældet, så er han klar over, at man også er nødt til at sætte grænser for sig selv. Så man ikke ender ud i, at det pludselig bliver for meget.
– Det er vigtigt at prioritere og sørge for, at man er veludhvilet og fokuseret på den allervigtigste opgave – og det synes jeg er at forklare kommunen over for bornholmerne. Og så skal man for eksempel ikke sidde og læse dagsordener til klokken to om natten, for det er andre bedre til,
– Men at tage ud til bornholmerne, forklare, snakke og lytte – den kan politikere løfte på en måde, som embedsmænd ikke kan på samme måde. Den opgave skal man virkelig give sig selv overskud til.