– Vi har også problemer med, at busserne på Bornholm ikke passer med færgerne. Det kommer da slet ikke til at passe sammen, hvis man laver en forlængelse af sejltiden. Så er bussen kørt, når færgen kommer ind.
Undrer sig
Næstformanden i passagerforeningen er selv meget hyppig bruger af færgen mellem Rønne og Ystad, og for pendlere som ham selv kan 10 minutter altså godt have stor betydning, forklarer han.
– Man vælger måske på nogle afgange at tage af sted, så man ikke har ret meget tid at løbe på, hvis man har et arbejde, man skal nå, fordi man ikke gider sidde i fire timer og glo på sin arbejdsplads, før man skal møde.
– Og det er heller ikke bare 10 minutter. For lad os sige, at man lander klokken hel ovre i Ystad i stedet for 10 i, så får du altså også lige en jernbaneoverskæring, du kommer i karambolage med. Der er alt for mange parametre, der skal passe sammen, som gør, at jeg ikke synes, det er en god idé.