Til Tidende oplyser Jesper Maack, at noget kunne tyde på, at også bornholmerne vil være til stede for at overvære tronskiftet. I hvert fald er Kombardo-busserne til København tidligt søndag booket 'en del mere end sædvanligt' i forhold til en almindelig vintersøndag. Ligeledes er flere af busserne til Bornholm - fra København til Rønne - søndag klokken 18.30 udsolgt, skriver Jesper Maack.
Billetsalget er ikke helt det samme på færgerne isoleret set, men afgangen til Rønne fra Ystad klokken 20.30 er booket 'væsentligt mere end sædvanligt', oplyser pr- og kommunikationschefen.
"Så det ser ud til, at bornholmerne laver en dagstur til kronprinsens forfremmelse," skriver Jesper Maack i en mail til Tidende.
Flyselskabet DAT oplever dog ikke et ændret salg af billetter. Kommerciel direktør Robert Rungholm oplyser til Tidende, at billetsalget på ruten Bornholm-København er på niveau med en helt almindelig søndag.
"Ikke noget usædvanligt," skriver Robert Rungholm i en mail.