Mangler viden om Express 5

Molslinjen vil lave nye simuleringer af færgesejladsen i Rønne Havn. Men flere af rederiets kaptajner deltog allerede i 2023 i simuleringer af havnen, som den vil se ud til sommer, når det omfattende anlægsarbejde er slut. Kaptajnerne kunne selv vælge fartøjer og vindforhold - men Express 5 indgik aldrig i simuleringen.

Flere af Molslinjens kaptajner har allerede været en tur i simulatoren for at prøvesejle Rønne Havn, som den vil se ud, når den sidste etape af arbejdet med fremtidssikringen er slut, og havnen er færdigudbygget. Faktisk viste resultatet af simuleringerne "en sikker havn for de testede skibe under de testede konditioner".

Sådan lyder det nu fra Rønne Havn, efter Molslinjen har bestilt nye simuleringer med de færger, der sejles med i dag.

– Hvis simulationerne fastslår, at der er sikkerhedsmæssige udfordringer ved vindhastigheder opgjort ved deres middelvind, som er lavere end de i kontrakten fastsatte grænser, må rederiet aflyse afgange som følge af sikkerhedsmæssige forhold, sagde rederiets pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, forleden.

Men den melding har Rønne Havn lagt mærke til. For ifølge havnen er der allerede foretaget sejladssimuleringer af to omgange. Første gang handlede det om at teste sejlads under anlægsarbejdet til etape 1 af fremtidssikringen og den planlagte færdige udbygning af havnen, som den så ud dengang.

– Derudover er der foretaget fornyede sejladssimuleringer i januar 2023 i forbindelse med anlægsarbejderne til havnens etape 3 og 4-udvidelse. Simuleringerne, som blev foretaget for to år siden, omfattede både hurtig- og konventionelle færger, samt en række af de andre skibe, færger og fartøjer, som benytter havnen, oplyser Rønne Havn via kommunikationschef Jesper Jürgensen.

Simuleringerne foregik i en simulator hos Force Technology i Lyngby, og i en artikel publiceret på virksomhedens hjemmeside fortalte daværende havnedirektør Thomas Bendtsen, at havnen brugte simulatoren til kvalitetssikring af designet:

– I forhold til vores investeringer er det vigtigt, at det, vi har påtænkt at bygge, fungerer efter hensigten. På den måde bruger vi simuleringerne til risikominimering, lød det fra Thomas Bendtsen.

Havnen forklarer, at der i 2023 i alt blev gennemført 76 simuleringer af havnen, som omfattede situationer under forskellige etaper af udbygningen samt den færdige havn under forskellige vindforhold.

En del af rapporten fra simulering med Express 1. Havnen er i scenariet fuldt udbygget med den ydre bryder forlænget med 330 meter og de indre moler fjernet. Den nye kaj 37 er også etableret. Grøn boks viser kommentar fra skibskaptajn og gul boks kommentar fra instruktør.

Express 1 blev simuleret

Molslinjen har bekræftet, at der tidligere har været lavet simuleringer, og at man har deltaget i dem. Så langt så godt.

Men ifølge rederiet var simuleringernes formål dengang at "foretage manøvretests inde i havnebassinet under de forskellige konstruktionsfaser, hvor de gamle indermoler skulle fjernes".

– De foretagne simuleringer inkluderede således ikke forholdene omkring ankomst/afgang via den nye rute i det endelige havnelayout og med de præcise data for netop vores færger, har pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, oplyst.

– Molslinjen ønsker derfor at fastslå, hvordan ind- og udsejlingsforholdene ved Rønne havn er i vejrforhold, som man i henhold til besejlingskontrakten skal kunne sejle i. Det vil sige for hurtigfærgerne ved middelvind op til 16 meter i sekundet og for de konventionelle færger ved middelvind op til 23 meter i sekundet, fortalte Jesper Maack om, hvorfor man har bestilt nye simuleringer.

Rønne Havn oplyser dog, at de deltagende kaptajner selv måtte vælge fartøjer og vindforhold til de simuleringer, der er gennemført, samt under hvilke dele af udbygningen og den færdige havn de skulle foregå i.

– I forhold til hurtigfærgerne blev der foretaget simulering af Express 1. Sejladssimuleringerne er blandt andet gennemført med deltagelse af flere kaptajner fra Molslinjen. Deltagerne i alle simuleringer, dermed også kaptajnerne fra Molslinjen, var som nævnt med til at udvælge de anløb/afgange, som de anså for mest kritiske, lyder det fra Rønne Havn, der også siger:

– De første simuleringer er for hurtigfærgernes vedkommende gennemført med vindhastigheder op til 22 meter i sekundet. De senere simuleringer med vindhastigheder op til 15 meter i sekundet for hurtigfærgernes vedkommende. I den fuldt udbyggede havn viser alle simuleringer sikker havn.

Det var ikke kritisk

Opfølgende har Molslinjens Jesper Maack fastholdt, at de tidligere simuleringes formål var "at foretage manøvrestests under de forskellige konstruktionsfaser". Dermed inkluderede de ikke simuleringer af ankomst/afgang via den nye rute i det endelige havnelayout med de færger, rederiet sejler med i dag, som er Express 5, Hammershus og Povl Anker, fortæller rederiet.

– Ej heller under de vindforhold, som færgerne kontraktligt opererer under, sagde Jesper Maack.

Rønne Havn bekræfter, at der ikke er foretaget simuleringer med konventionelle færger i den fuldt udbyggede havn. Det skyldes, ifølge havnen, at fokus ved de gennemførte simuleringer var på situationer og anløb, som under anlægsarbejdet ansås for mest vigtige.

– Den endelige, fuldt udbyggede havn efter etape 4 blev ikke betragtet som kritisk for de konventionelle færger. De konventionelle færger blev i simuleringerne benyttet under langt sværere forhold (under anlægsarbejderne), hvor ydermolen var fuldt udbygget, mens alene den gamle Søndre Ydermole kun var delvist fjernet. Simuleringerne viste, at dette scenarie ikke var problematisk for de konventionelle færger, oplyser havnen.

Sådan bliver havnens udformning, når den er fremtidssikret. Efter planen er arbejdet færdig i sommeren 2025. Illustration: Rønne Havn

Vil gerne have egne simuleringer

Heller ikke hurtigfærgen Express 5 blev testet af i den færdige havn. Af hurtigfærgerne var det udelukkende Express 1, bekræfter Rønne Havn:

– Express 5 var ikke tilgængelig som en del af de mulige skibe for to år siden, da simuleringerne blev foretaget. Molslinjen har hverken dengang eller siden ytret ønske overfor Rønne Havn om at få foretaget simuleringer af Express 5 i den færdige havn, oplyser havnen.

Tidende har senest spurgt Molslinjen, hvorfor de omtalte simuleringer i januar 2023 ikke omfattede Express 5, som få måneder senere blev sat i drift på Ystad-ruten. Spørgsmålene, vi har stillet til rederiet, er også:

"Skyldes behovet for nye simuleringer, at der er behov for at se, hvordan Express 5 vil optræde i den færdige havn – og dermed at se forskellen på Express 1 og Express 5?"

"Hvori består forskellen mellem de to færger, når der tales om sejlads inde i havnen, og hvorfor kan simuleringen af Express 1 ikke overføres 1:1 til, hvordan Express 5 vil opføre sig?"

"Vurderer I, at Express 5 ikke er lige så sikker som Express 1 under sejlads i den færdige Rønne Havn ved vindstyrker op til 16 m/s, hvor I kontraktligt er forpligtet til at sejle?" samt:

"Hvorfor mener I nu, de konventionelle færger skal indgå i de nye simuleringer?"

Jesper Maack har dog ikke svaret på spørgsmålene enkeltvist. I stedet har han sendt følgende skriftlige kommentar:

– Det er et faktum, at der ikke foreligger simuleringer af vores færger. Dem vil vi gerne have lavet vores egne af, så de kan holdes op mod skibenes praktiske erfaringer med havnen, som vi jo sejler ind og ud af hver eneste dag - nu under andre forhold i forhold til de nye miljøgodkendelser, som jo ikke var kendt dengang. De forhold vil vi også gerne have simuleret. Når resultatet af disse simuleringer foreligger, så melder vi selvfølgelig resultatet ud. Indtil da har vi ikke yderligere kommentarer.

Konklusioner på simuleringer i fuldt udbygget havn (frit oversat fra engelsk)

– Rønne Havns indretning er godt designet og egnet til de testede skibe

– Den operationelle begrænsning for anløb af havnen er fartøjernes evne til manøvrering og ikke det foreslåede havnedesign.

– Hurtigfærgen ankom ved vind op til 15 meter i sekundet, og i alle sejladser kunne hurtigfærgen ankomme sikkert ind i den gamle havn. Det blev bemærket, at der var tilstrækkelig plads til at passere den ydre vestlige bølgebryder og den ydre nordvestlige bølgebryder sikkert.

Kilde: Rønne Havn